Til forsiden


Pressemeddelelse
Det Danske Akademi uddeler ved sin årsfest fredag den 24. november 2017 følgende litterære priser:

Beatriceprisen til Kristian Bang Foss
– der som satiriker er på vej imod scherfigske højder. Hans romaner skildrer idioti uforsonligt, afstumpethed uden formildelse, forsumpning uden glamour eller eksistentielle dybder, men altid med et stort og respektindgydende stilistisk overskud.

Selskabets pris til docent emerita Pil Dahlerup
– for sin epokegørende indsats inden for litteraturforskning og litteraturformidling. Hendes hovedværk Det moderne gennembruds kvinder udkom i 1983 og gjorde læsere og kritikere opmærksom på, hvordan og hvorfor en stribe betydelige kvindelige forfattere ulykkeligvis var gået i historiens glemmebog. Pil Dahlerup har i de senere år arbejdet med en storstilet dansk litteraturhistorie, der viser hendes format og originalitet som litteraturforsker.

Otto Gelsted-Prisen til Christian Lollike
– som den første dramatiker nogensinde, fordi han har gjort teatret til et vigtigt sted for diskussioner af aktuelle problemer. Terror, den enkeltes ansvar og afmagt, landbrugets krise, flygtninge, krig og revolution er bare nogle af de emner, han har taget fat på. Hver gang på en original og overraskende måde, der har givet genklang i mange dele af samfundet.

Silasprisen til Cecilie Eken
– hvis værk spænder vidt, fra sonetkreds til fantasy, men måske netop det ord, fantasi på dansk, centralt sammenfatter, hvad der er motoren i det, hun skriver. Dybe følelser og svimlende tanker giver hun sprog. Virtuost og åbent, ind imellem rystende, skildrer hun lys og mørke i barnets sind, og derfor giver Det Danske Akademi hende i år den pris, som den suveræne Cecil Bødker gav os at forvalte, og som hun gav navn efter sin fantastiske hovedperson, drengen Silas.


Søren Ulrik Thomsen
Det Danske Akademis sekretær



Litteraturen, kunsten og identitetspolitikken
Debatarrangement v. Det Danske Akademi

Tidspunkt: d. 23. januar kl. 19.30-21-30
Sted: Borups Højskole, Frederiksholm Kanal 24, København K

Hvad er den vigtigste målestok, når vi vurderer litteratur og kunst: Er det dens evne til at give udtryk for bestemte identiteter og erfaringer, de være sig af kønsmæssig, klassemæssig, etnisk, religiøs eller seksuel art? Eller er det, at den frit undersøger det menneskelige og eksistentielle i et ambitiøst formsprog og med den størst mulige indholdsmæssige kompleksitet? Og skal læseren nødvendigvis have samme identitet som forfatteren for at kunne forstå et litterært værk? Eller er det litteraturens force netop at kunne kommunikere henover vores forskelle?
Spørgsmål som disse har fyldt uhyre meget i mediernes kulturdebat det seneste år. Fra Weekendavisens artikler om trigger warning og politisk korrekthed over Deadlines indslag om kulturel appropriering til Informations og senest Politikens intense diskussioner om de værdier, vi anlægger, når vi læser og taler om litteratur.
På dette offentlige temamøde på Borups Højskole vil Det Danske Akademi søge at komme med et bidrag til diskussionen – og muligvis også til en uddybning og kvalificering af den. Vi har i den anledning inviteret den svenske litterat Johan Lundberg, der netop har udgivet en meget omtalt bog om emnet. Det sista museet, som bogen hedder, kan siges at være et generelt forsvar for den liberale humanisme, sådan som den kommer til udtryk inden for kunst og litteratur.
Hvad bygger han sine antagelser og vurderinger på? Det vil Johan Lundberg sige noget om. Efterfølgende vil digteren Mette Moestrup samt medlem af Det Danske Akademi, litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard, samtale med Lundberg om hans pointer og perspektiver. Ordstyrer er Marianne Stidsen, ligeledes medlem af Det Danske Akademi.


Pressemeddelelse
Det Danske Akademis priser 2016

Det Danske Akademi har valgt modtagerne af årets litterære priser, der som altid uddeles ved Akademiets årsfest den sidste fredag i november, i år altså den 25. november.

Den Store Pris tildeles Helle Helle, som i sine bøger klarøjet og med enkle, udsøgte træk opridser levende billeder af samtidige livsverdener, og som både fornyer en impressionistisk tradition i dansk litteratur og tilføjer den nye, overraskende aspekter.

Beatriceprisen tildeles Sidsel Falsig Pedersen for hendes fortællekunst, som er fuld af humor, absurditet og blik for tilværelsens vilkår og muligheder.

Otto Gelsted-prisen tildeles Peder Frederik Jensen for hans præcise iagttagelser af og refleksioner over ofte upræcise liv, det være sig på Vesterbro eller i Vestafrika.

Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik tildeles Theis Ørntoft for hans hidtidige to digtsamlinger, der viser et stort og løfterigt talent.

Per Øhrgaard
(Det Danske Akademis sekretær)
1. maj 2016





Det Danske Akademi indbyder:
En aften om ny dansk litteratur med tre prisvindende debutanter


Morten Papes roman Planen, Ina Munch-Christensens roman Nielsine og Casper Erics digte 7/11 er nogle af de bedste udgivelser i 2015.
De tre meget forskellige bøger viser den kunstnerisk styrke blandt de nye forfattere og den mangfoldighed, der er til stede.
Nogle kritikere har hævdet, at vi er midt i en litterær guldalder, hvor dansk litteratur fornyr sig, og en stribe debutanter lover godt for fremtiden.
På denne forfattersaften bliver der lejlighed til at møde de tre prisvindende debutanter og samtale med dem om tendenser i dansk litteratur netop nu.
Anne-Marie Mai introducerer Morten Pape, Ina Munch-Christensen og Caspar Eric og leder samtalen.

Arrangementet er tilrettelagt af Det Danske Akademi og Karen Blixen Museet, Rungstedlund.

Arrangementet finder sted i Boganissalen på Rungstedlund,
tirsdag d. 23.2 kl. 19:30-21.00.
Tilmelding via Billetnet – NB der er kun få billetter!


Bogen og snakkekulturen

Debatarrangement
Tidspunkt: d. 30. marts kl. 19.30-21-30
Sted: Boganissalen, Rungstedlund


Biblioteker med halvtomme hylder. Undervisningslokaler, hvor bøgerne
er erstattet med skærme. Aviser, hvor det litterære stof har fået stærk
konkurrence fra samtalebøger, kendisbøger og ramasjangagtige
debatbøger. Digitale medier, hvor den traditionelle skriftlighed er
erstattet af en ny slags ’snakketekst’. Litterære værker, der har gjort mundtligheden til en helt naturlig del af deres sproglige DNA.
Alt dette er ved at være en fastetableret del af kulturbilledet i dagens Danmark. Men hvilke konsekvenser har det, dybere set, hvis snakkekulturen mere eller mindre opløser den traditionelle bogkultur i sin talestrøm. For bevidstheden? For litteraturen? For kulturen? For dannelsen?
Disse spørgsmål vil fem medlemmer af Det danske Akademi se nærmere på. Arrangementet er ikke mindst foranlediget af den seneste avisdebat om bøgernes forvisning fra de danske biblioteker. Men også af den generelle situation, hvor bogkulturen er kommet under pres fra nye mundtlige kulturformer i mange sammenhænge.

Program
Jørn Lund: Mundtlighed og skriftlighed
Marianne Stidsen: Hvad bøger kan – indeni
Peter Laugesen: Skriftens tale
Søren Ulrik Thomsen: Iscenesat mundtlighed
Astrid Saalbach: Ord på scenen
Herefter spørgsmål, diskussion og oplæsning ved Pia Tafdrup


Biblioteker

Bibliotek, fra græsk bibliotheke af biblion lille bog, se bibel, og theke opbevaringssted. Nudansk Ordbog, 10. reviderede og forøgede udgave, 3. oplag 1981.
Dengang var der ingen, der anede, at Hovedbibliotekerne i København og Aarhus i 2015 ville kassere og brænde i hundrede tusindvis af “materialer”, som man kalder det, for ikke at skulle bruge det uartige
ord “bøger”.
Hylderne skal så vidt muligt ryddes, og e-bøger fylder ingenting.
I de skønne gamle dage kunne man sidde på læsesale omgivet af tykke bind og tynde i den særlige lugt og stemning, der senere er blevet liggende i hukommelsen med sine daglige aviser fra alverdens lande, sine internationale tidsskrifter og bunker af mærkelige bøger til undersøgelse før mulig hjembringelse.
Men en udvikling som den, der nu kulminerer med fjernelsen af 470.000 materialer fra de i forvejen temmelig tomme hylder på Københavns Hovedbibliotek, og noget tilsvarende i Aarhus, hvor udflytningen fra det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken til det nye, gigantiske kulturcenter på havnen, der under det klangfulde navn DOKK1 ikke kun forener bibliotek med borgerservice, legeplads og cafe, men også magnetisk trækker en stor del af byens buslinjer til sig, så folket kan valfarte til tomhedens tempel, kommer ikke bare pludselig ud af den blå luft.
Siden strukturreformen i 2005, der ramte sin fulde kommunale effekt i 2007, har man nedlagt hvert tredje af landets biblioteker, især i forstæderne til de store byer og langt ude på landet. “Goddag til Supersygehus og Udkantsdanmark, farvel til skadestuer og biblioteker,” som Peter Borum for nylig formulerede det i en kronik, der med forbilledlig klarhed ridser situationen op:  “Utroligt mange bøger, som ikke var spor overskydende ekstraeksemplarer, er forsvundet. Ældre materialer og materialer på andet end dansk og engelsk er systematisk blevet smidt ud. Alt andet er løgn. De er kasseret ud fra en indskrænket forestilling om, hvad der kan være aktuelt.”
Det er de smalle bøger,
de dybe bøger,
de høje bøger,
de skæve bøger,
de farlige bøger.

Det er de andre bøger, der forsvinder. De bøger hvor litteraturen tages alvorligt og en ny tid tøvende formulerer sine tendenser. Og de bøger der i fortiden gjorde det samme.
Først skaffer man dem af vejen i utilgængelige magasiner under jorden.
Der har ingen andre end bibliotekets ansatte adgang. Ikke noget med at gå rundt langs hylderne og lade sig fange af navne og titler, formater og teksturer. Den slags er så fjern fortid, at det allerede i så nær fremtid, at der er tale om nutid, bør fjernes. Ellers er det i vejen.
Derefter beslutter man, at bøger, der ikke har været udlånt 3 gange i løbet af de seneste 5 år skal smides i containeren og køres til krematoriet. For den ene låner, der virkelig står og vil låne det spekulativt eksperimenterende, elitære bras kan vel slås med sig selv om et af de fire eksemplarer, der befinder sig på Det Kgl. Bibliotek i København eller Statsbiblioteket i Aarhus. Hvis de da er der endnu.
Det er fremtiden, siger Hovedbibliotekerne. Eller er det? Langt de fleste bøger findes ikke digitalt, og fjernes de fysisk fra hylderne eller magasinerne, er de der ikke mere. Men hvorfor fjerne dem, og i hvilken aktualitets navn? Den viden, der er kulturens kærne og derfor rummer fremtiden, kan sagtens stå og vente tålmodigt, til et enkelt menneske får brug for den bog, der giver det netop den form. Det menneske
kan have passeret bogen tusindvis af gange uden at skulle bruge den, men en dag sker det. Og taler man folkeoplysning, som det er bibliotekernes lovfæstede opgave at varetage, skal man huske, at folket altid er det enkelte menneske. Ingen kan forud beregne, hvornår hun eller han skal bruge hvilken bog.
Det handler om viden, der er nødvendig for, at fremtiden kan bevare kontakten med det, der lige her er nutid og fortid. Om historien.
Vi råber vagt i gevær, som adskillige bibliotekarer også har gjort, men måske er det for sent, og de har, som Peter Borum skrev i sin kronik, “været under et ufatteligt pres fra en ideologisk konsensus om, at
bogsamlinger er forældede, latterlige, ja direkte skadelige.”
Nu er de fyret. En dumstolt leder af udrensningen praler offentligt med, at derhjemme har hun kun kogebøger. Det Danske Akademi fordømmer på det kraftigste denne kulørt fordummende, for individ og samfund ødelæggende praksis, og opfordrer til, at man gentænker den kæde af dumme beslutninger, der har ført Biblioteksvæsenet så langt ud imod et uigenkaldeligt tab af viden og oplevelse til fordel for bevidstløs dyrkelse af det hastigt glemte og dets meningsløse flow.
Vi sætter vores lid til fremtidens bibliotekarer, der bliver uddannet på “Det Informationsvidenskabelige Akademi” og således på en måde, i hvert fald i sprogbrugen, er vore kolleger. Dette akademi er en
bacheloruddannelse på Københavns Universitet, der i prioriteret rækkefølge indeholder punkterne: Informationssøgning, vidensformer, vidensmedier, vidensstyring, digitale videnssystemer, kommunikation, retorik, brugeradfærd, mediekultur, kulturplanlægning, kulturformidling og - som den udsugede, blege og vitaminløse rosin midt i dumhedensvældige pølseende - bibliotek og samfund.
Peter Laugesen, december 2015



Det Danske Akademi
har tildelt forfatterparret ”Oscar K”, Ole Dalgaard og Dorte Karrebæk årets Silas-pris for deres usædvanlige, morsomme, dybt alvorlige og provokerende bøger for børn og unge. Prisen er indstiftet af Cecil Bødker og er på 50.000 kr.
Tidligere har Det Danske Akademi tildelt Hans Boll-Johansen Selskabet for de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses pris, Lars Skinnebach Gelsted-prisen, Laus Strandby Nielsen Beatrice-prisen og Andreas Garfield Abell-prisen.
Alle priser overrækkes ved Det Danske Akademis årsfest den 27. november.


Det Danske Akademi uddeler ved sin årsfest fredag den 27. november 2015 følgende litterære priser:

Selskabets pris til Hans Boll-Johansen
- som med sine essays om så forskellige emner som fransk og dansk, bordets glæder, penge, og senest om dansk og tysk i grænselandet har både gavnet og fornøjet sine læsere ved viden og indsigt, skarphed og overbærenhed, ironi og humor.

Otto-Gelsted-prisen til Lars Skinnebach
- som i sin digtning, der eksperimenterer med mange former, giver læseren en skarp fornemmelse for de klicheer, vi sprogligt og tankemæssigt er omgivet af og således fornyer en kritisk og politisk digtning på højt æstetisk niveau.

Beatrice-prisen til Laus Strandby Nielsen
-som er en lysets og kærlighedens digter med stadig bevidsthed om det mørke og den død, som også hører til eksistensen. Poul Borum kaldte ham en af de mest fremragende, men også mest ”ubemærkede” danske digtere; det sidste vil Akademiet gerne ændre på.

Kjeld Abell-prisen til Andreas Garfield
- hvis værk spænder fra kammerspillet over syrede monologer til stort orkestrerede samfundskritiske stykker, og som er en replikkens og timingens mester, der har noget på hjerte.

oktober, 2015



 









På vegne af Det Danske Akademi skriver dets sekretær Per Øhrgaard følgende om Klaus Rifbjerg:


Det er en af de store, der er død – stor i sin fremtoning, stor i sin kunst, stor i sin generositet og nu og da stor i sin vrede. Den gjaldt det uægte, hykleriet: mødte han det, kunne han være nådesløs.
Men det var ikke vreden, der bar Klaus Rifbjergs forfatterskab; det var kærligheden. Han elskede og favnede sproget og verden i en grad, som den danske litteratur næppe nogen sinde har set mage til, og derfor kunne han heller ikke tie stille. Han syntes at have helt uhindret adgang til alle tidligere oplevelser og indtryk, og han kunne genopleve helt ud i de små detaljer, som i deres sammenhæng løftede sig til et billede af Danmark i det 20. århundrede, fra det mest intime til det internationale perspektiv. I Danmark havde han rod, derfra hans verden gik, men den gik langt. Klaus Rifbjerg var en stor rejsende både i sindet og i geografien, men han rejste som dansker og delte gavmildt ud af alt, hvad han havde set, hørt, lugtet, følt og smagt. Ikke ét af hans utallige værker er uden prægnante billeder og sætninger, han syntes evigt inspireret og evigt produktiv – lige til nu.
Klaus Rifbjerg modtog Det danske Akademis Store Pris i 1966 og blev medlem af Akademiet året efter. Også her kom hans generositet til udtryk på flere måder, blandt andet ved indstiftelsen af Klaus Rifbjergs debutantpris, som skal gå til en ung lyriker, inden vedkommende har fået udgivet mere end to bøger. Som han ikke gravede sine egne talenter ned, ville han også se nye gro op. Det gør de heldigvis også, men ingen kommer nogen sinde til at skygge for ham.

5.4.2015




Det Danske Akademi har på sine møder i årets løb kåret følgende litterære prismodtagere for 2014


- Akademiets Store Pris tildeles Knud Sørensen,
som gennem et halvt århundrede i poesi og prosa har skabt et stort og originalt værk om tilværelsen i Danmark, og hvis nøgterne registreringer af dagliglivet både peger på periodens økonomiske-politiske opgange og nedture og på den større og bærende sammenhæng i naturen og dermed i eksistensens grundvilkår.

- Otto Gelsted-prisen tildeles Harald Voetmann,
for hans oversættelser bl.a. fra latin og for hans egne bøger, som siden debuten i 2000 med Kapricer og senest med Alt under månen næppe kan kaldes behagelige - de er snarere barske, men også morsomme - men hvis syrede pessimisme kan have den effekt at gøre sin læser næsten optimistisk.

- Beatrice-prisen tildeles Lone Hørslev,
for et forfatterskab fyldt med krop og bevægelse, skæve indslag og skarpsindige sandheder, et sprog præget af en ligefrem mundrethed og musikalitet, foldet ud til det subtile ikke mindst i digtsamlingerne, i romanen Naturlige Fjender og senest i romanen Dyrets år, om Marie Grubbe.

- Det Danske Akademis oversætterpris tildeles Ellen Wulff,
hvis oversættelse af Tusind og én nat både forholder sig præcist til originalen og selv udfolder sig poetisk, underfundigt og legende, og som med denne oversættelse og oversættelsen af Koranen har givet os mulighed for indsigt i den islamiske verdens grundlæggende tekster.

- Klaus Rifbjergs debutantpris tildeles Asta Olivia Nordenhof,
hvis første digtsamling (hendes anden bog) det nemme og det ensomme (2013) er et originalt værk, der betager og griber læseren i sin tumultariske, smukke, frie omgang med sproget, sin nedbrydning af alle grænser for hvad poesien kan og kan være.

Alle priserne uddeles ved Det Danske Akademis årsfest fredag den 28. november 2014.




PRESSEMEDDELELSE
TRE NYE MEDLEMMER AF DET DANSKE AKADEMI

Det Danske Akademi har på et møde d. 20. maj besluttet at optage professor Anne-Marie Mai, lektor Marianne Stidsen og digteren Henrik Nordbrandt som nye medlemmer.

Anne-Marie Mai er født i 1953. Hun er professor i dansk litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, Odense. Hendes virke er stort inden for forskning i og formidling af dansk litteratur, som redaktør af flerbindsværkerne Nordisk kvindelitteraturhistorie (1993-98), Danske digtere i det 20. århundrede (2000-2002) og Læsninger i dansk litteratur (1994-99) samt som forfatter til blandt andet Hvor litteraturen finder sted (2010-11). Hun har modtaget adskillige priser for sin indsats, senest Forskningskommunikationsprisen.

Marianne Stidsen er født i 1962. Hun er lektor i dansk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, og har forsket især i efterkrigstidens og 1700-tallets danske litteratur. Hun har udgivet flere bøger og antologier, bl.a. Ankomster - til 90'erne (1995) og Idyllens grænser (2002), og udgiver snart tobindsværket Den ny mimesis – virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig.

Henrik Nordbrandt, der er født 1945 og debuterede med samlingen Digte i 1966, er med sin fornemme, på én gang klassiske og nyskabende, lyrik, allerede for længst en klassiker i dansk litteratur, og har modtaget mange anerkendelser, herunder Nordisk Råds Litteraturpris, Kritikerprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Det Danske Akademi skal ifølge sin fundats ”virke for dansk sprog og ånd, især inden for litteraturen”. Akademiet kan bestå af op til 20 aktive medlemmer. Med Anne-Marie Mai, Marianne Stidsen og Henrik Nordbrandts indtrædelse tæller det nu 19.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Akademiets prosekretær Ida Jessen, tlf. 30 48 60 26.
___________________
Pressemeddelelse:

Det Danske Akademi har på sine møder i september og oktober 2013 kåret følgende modtagere af årets litterære priser:

-Gelsted-prisen (Otto Gelsteds Mindefond) tildeles Anne Lise Marstrand-Jørgensen:
”Mens andre i 00’erne undersøge minimalismens muligheder skriver Marstrand-Jørgensen sig ind i en episk fortælletradition uden at virke spor altmodisch […] en fornyer af den store danske roman.”

-Beatrice-prisen (rettelig Beatrice-legatet) tildeles Lars Frost:
“[…] han driller læseren, men overrasker ham også glædeligt. Det er denne fanden-i-voldskhed parret med en altid høj sproglig og litterær bevidsthed Det Danske Akademi i år sætter pris på.”

-Silas-prisen (den af Cecil Bødker indstiftede børnebogspris) tildeles Jakob Martin Strid
”Han fortæller historier, der er fulde af ægte overraskelser, af ømhed, udfordringer og solidaritet.”

-Selskabets pris (Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses pris) tildeles Erik A. Nielsen
”…hans lærde, velformidlede værk, der kan måle sig med nogle af de allerstørste litteraturhistoriske værker…”

Alle priserne overrækkes ved Akademiets årsfest den 29. november.

Per Øhrgaard
sekretær for Det Danske Akademi
________________________________


D. 30. november 2012 afholdt Det Danske Akademi årsfest.
Sekretærens beretning her


Det Danske Akademi har valgt forfatteren Ida Jessen til nyt medlem.


Ida Jessen er født i 1964 og debuterede i 1989 med novellesamlingen Under sten. Den er blevet fulgt af adskillige romaner og noveller, som beskriver og analyserer nutidssamfundet og dets mennesker. Blandt de kendteste titler er Den der lyver (2001), Det første jeg tænker på (2006), og senest er i 2012 udkommet Ramt af ingenting (2012). Ida Jessen har desuden skrevet børnebøger, bl.a. Orm får en ven (2007) og Den lille gule pige (2008). Ida Jessen er en central forfatter i dansk litteratur og en opmærksom og bredt orienteret læser; begge dele vil komme Akademiet til gode.

Det Danske Akademi uddeler i 2012 følgende priser:


Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik til
digteren Sissal Kampmann

Otto Gelsted-prisen til
forfatteren Klaus Lynggaard,

Beatrice-prisen til
forfatteren Camilla Christensen

Det Danske Akademis Store Pris til
forfatteren Thomas Boberg.
Thomas Boberg (født i 1960) tildeles Det Danske Akademis Store Pris for et omfattende og originalt forfatterskab, der siden den markante debutdigtsamling Hvæsende på mit øjekast (1984) har været i stadig udvikling og senest er kulmineret med digtsamlingerne Hesteæderne I og II. Thomas Boberg skriver sine digte og rejseessays, især fra Sydamerika, på randen af kaotiske tilstande, indre og ydre. Han synger, og han hvæser og sprutter, livsbekræftende og oprørsk.


Priserne vil blive overrakt ved Det Danske Akademis årsfest den 30. november 2012 i Designmuseum Danmark i København.
(28. maj 2012)
_____________________________

Det Danske Akademi uddeler i år følgende priser:

Otto Gelsted-prisen
til
forfatteren Lars Bonnevie,

Kjeld Abell-prisen
til
tegneren og dramatikeren Nikoline Werdelin,

Selskabets Pris
til
forfatteren Hans-Edvard Nørregård Nielsen.

(november 2011)

Nyt medlem af Det Danske Akademi

Det Danske Akademi har på et møde den 20.9. 2011 besluttet at optage forfatteren og dramatikeren Astrid Saalbach som nyt medlem.

Astrid Saalbach er født i 1955. Hun er uddannet skuespiller, og en væsentlig del af hendes virksomhed som forfatter har været knyttet til teatret. Hun har modtaget adskillige priser for sine skuespil og samtidig høstet stor anerkendelse for sine romaner og novellesamlinger.

Det Danske Akademi skal ifølge sin fundats 'virke for dansk sprog og ånd, især inden for litteraturen'. Akademiet kan består af op til 20 forfattere.
Med Astrid Saalbachs indtrædelse tæller det nu 18 medlemmer.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Akademiets sekretær Jens Smærup Sørensen, tlf. 97 72 44 11.

Det Danske Akademi uddeler i år følgende priser:

Det Danske Akademis Store Pris til
forfatteren Jørn Riel

Otto Gelsted-prisen til
forfatteren Ursula Andkjær Olsen,

Beatrice-prisen til
forfatteren Katrine Marie Guldager,

Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik til
forfatteren Eva Tind Kristensen.

Priserne vil blive overrakt ved Det Danske Akademis årsfest den 26. november 2010 i Kunstindustrimuseet i København.

Det Danske Akademis Store Pris 2010 til forfatteren Jørn Riel

Litteraturhistorien opdeler almindeligvis forfattere efter litterære skoler og retninger, og findes der i en periode nogle enkelte, der helt falder uden for sådanne rubriceringer, kan de i det samlede billede blive næsten usynlige. I de foreliggende oversigter over de sidste 40-50 års danske litteratur må man derfor lede længe efter navnet Jørn Riel. Han tilhører en tradition af folkelige fortællere der siden tidernes morgen har underholdt og bevæget et lydhørt publikum med den slags historier, han selv kalder skrøner. Det Danske Akademi ønsker med tildelingen af Den Store Pris at hylde Jørn Riel for et omfattende forfatterskab båret af en umiskendelig fortælleglæde, af menneskelig varme og stor humor.
Prisen vil blive overrakt den 26. november 2010 i København.


Det Danske Akademi og sprogdebatten
Kulturminister Per Stig Møller har aftalt med Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi at akademiet fremover påtager sig en ny rolle i sprogdebatten så litteraturens bidrag til det danske sprog og dets vækst kan styrkes.

Det er nu aftalt at Det Danske Akademi vil tage følgende konkrete initiativer:
1. Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi vil afholde et årligt møde hvor de drøfter det danske sprogs udvikling og mulighederne for yderligere fælles tiltag.
2. Det Danske Akademi vil afgive skriftlige responsa på Dansk Sprognævns forslag til ændringer i dansk retskrivning.
3. Det Danske Akademi vil opfordre sine medlemmer til i højere grad at deltage i sprogrelaterede arrangementer, som fx Kulturnatten eller Sprogets Dag.
4. Det Danske Akademi vil opfordre danske forlag til at give Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab adgang til at søge ord i elektroniske udgaver af litterære værker.

Sprognævnet hilser det velkommen at Det Danske Akademi ønsker at bidrage mere til sprogdebatten og til at skabe opmærksomhed om det danske sprog.

Nævnet betragter Det Danske Akademis vilje til at bidrage til opbygningen af elektroniske tekstarkiver som en vigtig støtte i bestræbelserne på at udvikle en moderne humanistisk forskningsinfrastruktur.

Det Danske Akademi er fortsat medlem af Sprognævnets repræsentantskab og har ved denne aftale ikke fået en større indflydelse på nævnets beslutninger end andre repræsentantskabsmedlemmer, idet det står enhver frit at afgive skriftlige responsa på nævnets ændringsforslag, ligesom nævnet løbende drøfter sprogets udvikling og fælles tiltag med andre af repræsentantskabets medlemmer.


Det Danske Akademi på P1

I løbet af sommeren 2010 sendte P1's Sproglaboratoriet 'Akademiets Stemmer: fortællingen om Det Danske Akademi'. Gennem 5 afsnit fortælles historien om de første 15 år af akademiets levetid. Fra stiftelsesmødet d. 28. november 1960 kl. 14.30 i Christian Ellings lejlighed over Karen Blixen og donationen af Rungstedlund til anekdoter fra og tanker om livet i akademiet og små portrætter af nogle af de gamle medlemmer. Udsendelserne kan stadig høres og podcastes her


Foto: Kurt Rodahl Hoppe