Til forsiden

Torben Brostrøm (1973)

Født den 4. juni 1927 i Kalundborg.
Student fra Aalborg Katedralskole 1946. Cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet 1953. Lektor ved Ingrid Jespersens Skole 1955-1979. Litteraturkritiker ved Information siden 1956. Professor i dansk litteratur ved Danmarks Pædagogiske Universitet 1979-1992. Litterær redaktør ved Den Store Danske Encyklopædi 1992-2001. Periodisk medlem af danskfaglige og kulturelle ministerielle udvalg og komiteer.
Har skrevet litteraturhistoriske værker, essayistik, monografier, erindringer, bl.a. ”Versets løvemanke”, 1960, ”Ti års lyrik”, 1966, ”Moderne svensk litteratur”, 1973, ”Klaus Rifbjerg I/II”, 1970-91, ”Modernisme før og nu”, 1983, ”Men dansen den går. Litterære memoirer”, 1994, ”Uden titel. Litterære essays”, 2003, ”Ventetid. En nærerindring”, 2007. Har desuden redigeret en række antologier og udvalg.
Blev udnævnt til æresdoktor ved Lunds Universitet 1986. Har modtaget Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses Pris 1969, Tegnér-Prisen 1979, Georg Brandes-Prisen 1988, Det Svenske Akademis Nordiske Pris 2002.