Til forsiden

Thomas Boberg (2018)

Født 1960. Han debuterede med digtsamlingen Hvæsende på mit øjekast i 1984 og har siden udgivet atten digtsamlinger, deriblandt Hesteæderne 1-3, som udkom samlet i et bind i 2015, men senest Mexicocitydigte 2017. Han har desuden udsendt fire bind Rejseminder: Sølvtråden, 1996, Americas, 1999, Invitation til at rejse, 2003 og I den næste by, 2012. Mange rejser. Han har været bosat i Barcelona, Spanien, og i Lima, Peru tolv år. I alt har han opholdt sig 18 år i udlandet. I 1986 modtog han Statens Kunstfonds treårige stipendium, og i 2001 Statens Kunstfonds Livsvarige ydelse. Af andre priser kan nævnes Otto Gelsted-prisen, Henrik Pontoppidans Mindefond, Morten Nielsens Mindelegat, Drachmann-legatet, Johannes Ewalds hæderslegat, Novi Sads internationale poesipris. Han har været nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris. I 2012 modtog han Det Danske Akademis Store Pris.



Foto: Lars Gundersen