Til forsiden

2007 Flemming Quist Møller

Suzanne Brøggers
tale for
Flemming
Quist Møller,
2007

SE LIGE MIG !

Da jeg i sommer kom forbi en børneboghandel, standsede jeg op over for bestsellerlisten på vinduesruden. Som nr. 1. stod ”Cykelmyggen og Danskemyggen”. Det lød mig noget svensk. Hvordan kunne man nu sikre sig, at det var en dansk myg og ikke en udenlandsk ? Ind i butikken og tjekke. Dér sagde de, at det var en stavefejl, Der skulle stå: dansemyg. Så fik vi det på plads.

Men hvordan får man sat en myg på plads?

Verden er et farligt sted at opholde sig, ja, er vi ikke alle på tålt ophold. Når det er mygge-sommer er det ekstra farligt. Hvis man så spørger et barn – helt skambidt af myg for første gang i sit liv - om det vil høre en hel bog om en MYG, så har man et problem. Eller en udfordring, som det hedder nu om dage.

Hvad er det ved myg, der i den grad provokerer … eller er det i virkeligheden verden, der skaber store problemer for myg? Hvad er det for en myggesang Flemming Quist Møller synger? Hvad er det for en melodi Olga, trukket af en komet, spiller på sin trompet?

FQM går tilbage til en gammel tradition. Det er Egon Mathiessens forkerte kat: der kan fange alle musene. Og det er her hos Fl.Quist Møller den mærkelige myg med bissenavnet Egon, der sætter dagsordnen og agerer efter egne regler.
”Hvorfor flyver du ikke ligesom os?”
”Fordi jeg er en cykelmyg, selvfølgelig.”

Det er der ikke noget, der hedder. Nej, netop. Derfor. Fl. Quist Møller giver i sine historier kraft til det uanseelige, til småtteriet, der normalt ikke hedder noget. Haletudsen i Bennys badekar hedder Carl. En snegl hedder Anne-Lise Larsen og der er en kakerlakkone, der hedder Kate. Det er måske overflødigt at sige, at den røde myredronning hedder Dominella og de tre prinsesser, der alle sidder i barnevogn Tyranella, Brutalia og Hysteria. Så er det, at man lige må trøste sig med, at der er en arbejdsmyre, der hedder Brian.


Men alle de små dyr i Fl. Quist Møllers forfatterskab kan koges ned til en myg, der har fundet sig selv eller ”opfundet” sig selv ved at finde en rød cykel i en grøftekant.

Og det bliver historiens omdrejningspunkt: Den, der finder sig selv, vil omverdenen altid se op til og forsøge at pille ned. Men cykelmyggen Egon vil nødvendigvis køre fra alle de andre på sin egen selvopfundne bane, for han har sat en ny standard for dét at være myg.

Det er et glædeligt budskab, Flemming Quist Møller kommer med. Og for at det ikke skal være løgn, finder Egon også en makker, dansemyggen Dagmar. To myg med knald i låget. Bedre kan det ikke være. Med de to myg taler vi om kulminationen på et forfatterskab, der tæller et væld af fortællinger, klassikere, som et par generationer er vokset op med.

SE LIGE MIG! er et mantra, der går gennem dyrene.

SE LIGE MIG – er blevet en noget obskøn anråbelse siden opfindelsen af massemedierne, hvor der er gået kuk i seeriet, så det faktisk er blevet umuligt at se nogen overhovedet. Det er i hvert fald blevet ekstra tidskrævende.

Det er så her Fl. Quist Møller kommer på banen og fører anråbelsen tilbage til en mere oprindelig fordren: Hvis du ikke bliver set, kommer du aldrig ud af ægget. Så elementært er det. Fl. Quist Møller undgår det patetiske ved at lade det eksistentielle identitetsspørgsmål udspille sig i et kriblekrable- univers fyldt med cirkuslopper og drillefluer for fuldt museorkester. Musekterne, genetisk innovation. Benny fra debuten i badekarret bliver en lille frø. Og Snuden et så hemmeligt et dyr, der lever så skjult, at man slet ikke lærer om det i skolen.

SE LIGE MIG!

Det er ikke suspekt, at en myg gerne vil ses. Og vi vil også gerne se den, så vi kan give den et dask med avisen. Færdigt myggearbejde.

Den oppebærende kraft i Fl. Quist Møllers historier er, at alle mennesker, og ikke specielt børn, har noget vanvittig farligt, men også noget uendelig småt og sårbart inde i sig. Vi kan alle sammen få et dask med den store avis og falde døde om, ligesom frødrengen kan blive slugt af en haj. Det, der er så småt i os, er næsten usynligt og ligeså gennemsigtigt som myggevinger. Egentlig er der ikke nogen, der ser det eller tager hensyn til det. Og så kommer F.Quist Møller med sine historier, der foregår lige nøjagtigt dér i det unævnelige, i det-er-der-ikke-noget-der-hedder. Det kommer gerne fra fjerne steder, en jungle, en drømme-ø og bliver plantet som fremmedagent i vores gennemkontrollerede myreflittige hverdag. Og det, der- ikke- hedder- noget, lader han cykle, han lader det danse, han lader det flyve og han lader det tromme. Og det, der ikke hedder noget, bliver levende og morsomt, en uafviselig kendsgerning. Herefter kan ingen komme og påstå, at det ikke findes. For det findes, både i og udenfor badekarret.

Ingen kan tromme som den multi-musiske Fl. Quist Møller og ingen kan tegne et søkort over bunden af et badekar som han. Men her i Akademiet belønner vi dem, der skriver bedst. Så lav lige Mozart prøven. Læg hans tekster ved siden af Mozarts breve og se, om Møllers blæser væk. Det gør de ikke. Hans skrifter holder stik gennem rytmesansen. Der er også et par trommestikker på forsiden af myggebogen. De bliver håndteret af Mini, en lille bille. Det er ham, der ellers skal have en endefuld, fordi vi må slå hårdt ned på de bøller, der truer vores værdier. Men i dag skal han belønnes med en stor pose penge.