Seneste nyheder

Det Danske Akademi uddeler i år følgende fire priser:

Akademiets store pris til Solvej Balle. Solvej Balle debuterede med romanen Lyrefugl i 1986 for syv år senere at brage igennem med nyklassikeren Ifølge loven. Hendes seneste udgivelse, romanserien Om udregning af rumfang, hvoraf vi foreløbig har set fem ud af syv bind, er en begivenhed i nyere dansk litteratur. I sine bøger tænker og skriver Solvej Balle verden og mennesket fra bunden af og med størst mulig klarhed. Forfatterskabet er drevet af et ønske om at forstå, en anfægtelse hvad angår virkelighedens soliditet og en interesse for fællesskaber og hvor let det er at miste dem.

Otto Gelsteds mindelegat til Maja Lee Langvad. Maja Lee Langvad debuterede i 2006 med konceptteksten Find Holger Danske, hvor hun med sproglig nerve og kunstnerisk konsekvens åbnede en tiltrængt tematik om national identitet og danskhed. Hendes skildringer af transnational adoption, blandt andet i Hun er vred (2014), har sat en både litterær og politisk dagsorden, og hun har givet stærke følelser et øjeåbnende udtryk, også i sit nyeste værk, den komplicerede familiefortælling, Tolk (2024).

Michael Strunge-prisen til Sidsel Ana Welden Garjardo. Efter sin debut i 2021 med romanen I det hvileløse var Sidsel Ana Welden Gajardo medskaber af den ømhedsaktivistiske antologi Hjertet er en fold med heste (2022). I sin anden roman Du er min arv (2023) sammenvæver hun, med ætsende poetisk præcision, individuel sorg og kollektiv sorgarkæologi. I Danmark sørger en datter over sin døde far, som levede med traumer efter det chilenske militærdiktatur, i Atamacaørkenen søger kvinderne efter deres efterladtes knogler. Romanen er en elegi, en kærlighedserklæring, et uafrysteligt mindesmærke.

Klaus Rifbjergs debutantpris til Amina Elmi. I Amina Elmis debutbog, Barbar [tavshedens objekt], taler den, de andre kalder barbaren. Barbaren er den der ikke taler sproget, og som derfor er tavshedens objekt. Men Amina Elmi taler i høj grad sproget, sit eget sprog. Hendes bog vrider sig elegant ud af stereotyperne og giver svar på tiltale. Det er et nuanceret svar, på en gang kærligt og direkte, i tvivl og sikker på sig selv – og med linjer, der rammer rent.

Uddelingen af priserne vil finde sted ved Det Danske Akademis årsfest d. 29. november 2024.

Den nu forelagte finanslov opererer med en fornyet afvikling af Lektoratsordningen, som siden 1937 har støttet udsendelsen af danskere til at undervise i dansk sprog og kultur ved udenlandske universiteter. Allerede sidste år blev der fra flere sider advaret mod afviklingen, men det synes ikke at have gjort indtryk. Offentligheden har ikke hørt saglige argumenter for beslutningen, hvad der må tages som udtryk for, at der næppe findes nogen.

Afviklingen beror nemlig efter alt at dømme på en misforståelse af, hvorledes Danmarks position i verden bedst varetages. Lektoratsordningen støtter ikke blot udlændinge, som gerne vil lære dansk, men bidrager generelt til at skabe kendskab til Danmark og dansk kultur og goodwill over for Danmark langt ud over den konkrete undervisning. En dansk lektors kontinuerlige arbejde på et udenlandsk universitet betyder mere end spektakulære kulturfremstød, ikke mindst fordi lektoren er en fri akademiker og ikke talerør for andet end netop dansk sprog og kultur. Derpå beror hendes eller hans autoritet over for de studerende og derpå deres lyst til at lære af underviseren.

Det Danske Akademi opfordrer indtrængende til, at beslutningen om at udfase lektoratsordningen tages op til fornyet overvejelse, og at ordningen ses som en investering og ikke blot som en udgift. Den ganske minimale besparelse, som kan opnås, vil koste dyrt i både goodwill og praktiske resultater. Som småstat med en åben og stærkt eksportafhængig økonomi er Danmark særlig udsat i disse år, hvor den globale orden er skrøbelig. Der er indlysende behov for at bygge bro og skabe interesse og forståelse – sådan som de danske lektorer gør med deres betydningsfulde indsats. Det er da netop nu, at man skal udvikle Lektoratsordningen - og ikke afvikle den.

I det nye finanslovsforslag lægger regeringen op til, at støtten til opretholdelse af de klassiske sprog som studieretning i gymnasiet afskaffes. Det kan i værste fald betyde, at græsk og latin helt vil forsvinde som gymnasiefag i Danmark, da gymnasierne ikke vil have råd til at bevare eller oprette mindre hold. Græsk og latin er små fag, men de er af stor betydning for adgangen til og forståelsen af værker, der er centrale for vores kultur. Vi forstår os selv bedre ved at opdage ligheder og forskelle mellem tidligere tiders mennesker og det moderne, og ældre kunst og tænkning virker stadig inspirerende og åbner nye veje for os. Der er vedvarende interesse for antikkens filosofi, litteratur, kunst og dramatik, hvilket de godt er klar over på danske forlag, museer og teatre. At miste færdigheden i græsk og latin er at miste vores direkte linje til Homer, Sapfo, Platon, Euripides, Cicero, Ovid, Saxo, Tycho Brahe, Ludvig Holberg og Det Ny Testamente. Studiet af de klassiske sprog giver også en forståelse af sprogets opbygning, som man ikke i samme grad tilegner sig i andre sprogfag. Eleverne bliver i stand til at afkode komplekst sprog og ikke lade sig dupere af fintklingende fremmedord og andre sproglige bluffnumre. En sådan videnskabelig tilgang til sproget kan bruges til meget andet end at læse værker fra oldtiden. For en besparelse på omkring 6,2 millioner risikerer vi et væsentligt tab af viden, samt at miste et forbindelsesled til vores omverden og kulturelle rødder. Det Danske Akademi opfordrer til, at denne besparelse ikke gennemføres.

Det Danske Akademi afholdt fredag d. 24. november årsfest, hvor der traditionen tro blev afgivet årsberetning fra akademiets nuværende sekretær, Dan Ringgaard, ligesom der blev holdt taler for årets prismodtagere: Caroline Albertine Minor, Bodil Bredsdorff, Joan Rang Christensen, Bjørn Rasmussen og Rune Lykkeberg.

Både årsberetning og pristaler kan man finde her på hjemmesiden.

Det Danske Akademi uddeler i år følgende fem priser:

Selskabets pris til Rune Lykkeberg. Rune Lykkeberg er en public intellectual, en person, som med sine talenter og sin viden blander sig i den offentlige debat, og ikke kun med sine egne meninger, men også som formidler af andres viden og indsigt. For hans betydelige kulturindsats og bidrag til dansk idédebat tildeles han Selskabets pris. Selskabet er Selskabet til de skønne og nyttige Videnskabers Forfremmelse. Det blev stiftet i 1759 og lagt sammen med Det Danske Akademi i 1966.    

Kjeld Abell-prisen til Joan Rang Christensen. Joan Rang Christensen har igennem de sidste 20 år fundet sine helt egne veje igennem og ud af den lineære dramaturgi. Et arbejde som har beriget og fornyet dansk teater med former som bl.a. bearbejder erfaringer med racisme, transnational adoption, køn og økonomi. I arbejdet med cirkulære dramaturgier, drømmelogikker og de nedrevne vægge i det performative teater har Rang Christensen en evne til at gå lige til sagen. I en form for spekulativt teater leder hun usentimentalt, hårdtslående og kærligt efter svar – og også bare efter de ømme, og/eller ubærlige øjeblikke som menneskers liv er fulde af. For alt dette modtager Joan Rang Christensen Det danske Akademis Kjeld Abell-pris.

Otte Gelsteds mindelegat til Caroline Albertine Minor. Caroline Albertine Minor viser med sine bøger, hvordan fortællinger kan give en overraskende klar og dyb indsigt i nutidens menneskeliv. Vi hører om de rastløse ungdomsgenerationer i alle mulige medier. Men Minor fortæller deres historier, så det bliver åbenlyst, at mange svar er alt for nemme. Det menneskelige kræver noget helt andet af os: eftertanke, samtale og mod til at mødes og måske ligefrem det at lade sig velsigne. Derfor ønsker Akademiet at tildele Otte Gelsteds mindelegat til Caroline Albertine Minor. Caroline Albertine Minor debuterede i 2013 og har udgivet romaner og noveller, senest romanen, Hummeren skjold, i 2020.

Beatrice-prisen til Bjørn Rasmussen. Bjørn Rasmussens forfatterskab er blandt de mest originale og modige indenfor de sidste årtier, og Bjørn Rasmussen har tydeligt sat sit præg på dansk litteratur siden debuten i 2011. Hans stil er egensindig, smuk, grimasserende, og lykkeligvis lige så umulig at efterligne som den er inciterende. Vil man efterligne ham, må man finde sin egen vej. Sjældent læser man så stærke portrætter af menneskets længsel, brutalitet og ømhed, vores udsathed og forslåede pragt, som hos Bjørn Rasmussen. Den rå ærlighed om komplekse følelser barberer ikke én millimeter af den skønhed, som også er i værkerne. For det skal Bjørn Rasmussen hædres med Beatrice-prisen.

Silas-Prisen til Bodil Bredsdorff. Bodil Bredsdorffs børnelitterære værker er kendetegnet ved virtuos personkarakteristik og plotopbygning og lavmælt poetiske naturgengivelser flettet sammen med rå hverdagsrealisme. Altid skriver hun sine unge hovedpersoner og deres ofte fortidige verdner frem i et præcist, sanseligt og billedskabende sprog, og altid viser hun en særlig forståelse for barnets blik på sine omgivelser, ikke mindst de voksnes konflikter og manglende formåen. Her er ingen gode og onde, kun mennesker med mange nuancer. For dette forfatterskab tildeles hun Silas-prisen.

Uddelingen af priserne vil finde sted ved Det Danske Akademis årsfest d. 24. november 2023.

Det Danske Akademi har i weekenden d. 28.-29. oktober med stor succes afholdt det årlige forfattermøde på Rungstedlund, hvor følgende forfattere i år deltog: 

Adda Djørup, Amalie Smith, Anna Rieder, Caroline Albertine Minor, Duna Ghali, Glenn Christian, Jan Thielke, Jokum Rohde, Kristin Vego, Lars Frost, Liv Nimand Duvå, Majse Aymo-Boot, Melanie Kitti, Mikas Lang, Nicolaj Stochholm, Sabitha Söderholm, Shëkufe Tadayoni Heiberg og Aase Schmidt, samt medlemmer af Akademiet. Den nordiske gæst var Einar Már Gudmundsson

Ved forfattermøderne indbydes sædvanligvis omkring tyve danske forfattere, og en enkelt fra et af de andre nordiske lande, som inviteres til at læse op af nye – også gerne ufærdige – tekster og til at diskutere dem med hinanden og med medlemmer af Akademiet.

Gyldendal har efter aftale med Michael Strunges familie overdraget uddelingen af Michael Strunge Prisen til Det Danske Akademi. Prisen, der har eksisteret siden 1989, vil fremover blive uddelt i forbindelse med Det Danske Akademis årsfest, første gang i 2024. Prisen tildeles forsat en dansk forfatter for ”den svære 2’er”.  Det Danske Akademis sekretær, professor Dan Ringgaard, udtrykker sin glæde og tilfredshed med overdragelsen af prisen og siger Gyldendal tak for at have taget vare på traditionen omkring Michael Strunge Prisen i en lang årrække. Tidligere modtagere af prisen er blandt andre: Jonas Eika, Olga Ravn, Caspar Eric, Theis Ørntoft, Caroline Albertine Minor og  Rasmus Daugbjerg.

Udtalelse fra Det Danske Akademi

I sit forslag til finansloven for 2024 foreslår regeringen en drastisk nedsættelse af bevillingen til lektoratsordningen, der understøtter undervisning i dansk sprog, kultur og litteratur i udlandet. Nedsættelsen er en de facto afskaffelse af ordningen, idet man reducerer en i forvejen historisk set nedskåret bevilling fra ti til 1,7 millioner. Det vil Det Danske Akademi gerne advare kraftigt imod. Det gjorde vi også for to år siden, da den daværende socialdemokratiske regering ønskede helt at nedlægge ordningen. Vi kan således konstatere en vedholdende interesse for at komme af med en ordning, der for et beskedent beløb bidrager til, at tusindvis af udenlandske studerende hvert år lærer dansk og føres ind i dansk kultur og litteratur. Og det i en tid, hvor statsfinanserne ifølge regeringen selv, stortrives. Disse mange studerende (det er flere end antallet af danskstuderende i Danmark) ansættes i danske virksomheder i udlandet eller i udenlandske virksomheder, der arbejder i Danmark. Andre arbejder inden for turisterhvervet eller kulturlivet, i det sidste tilfælde som oversættere, undervisere eller på anden vis som ambassadører for dansk kultur. Vi bemærker at ikke kun Det Danske Akademi, men også Dansk Erhverv står uforstående over for nedskæringen. I en tid hvor regeringen anser arbejdskraft som den nye valuta, må det undre at den skærer en af forsyningslinjerne til denne valuta over. Den voldsomme nedskæring vil ramme en række mindre universiteter og danskuddannelser, som ikke har midler til at ansætte deres egne danskundervisere, og den vil sænke niveauet på mange andre danskuddannelser, som i forvejen lever med trusler om nedlukning. Det Danske Akademi står uforstående over for regeringens ligegyldighed over for en ordning som for få penge udbreder dansk sprog, litteratur og kultur, som giver Danmark en stemme i en international udveksling af værdier og ideer, og som sikrer en veluddannet og engageret arbejdskraft til danske virksomheder. Derfor opfordrer Akademiet – igen – ikke blot til, at man bevarer lektoratsordningen, men også til, at man udvider og udvikler den strategisk, så den for fremtiden kan gøre endnu større fyldest for det danske samfund.

Ved et ordinært møde den 16. maj blev Dan Ringgaard valgt som ny sekretær for Det Danske Akademi. Dan Ringgaard er dr.phil. og professor i nordisk litteratur ved Aarhus Universitet. Ringgaard har udgivet talrige bøger og artikler om dansk og nordisk litteratur, senest Chaplins pind: et essay om litteratur og kreativitet (2020) og Årsværk: En kritikers dagbog (2017).

På sekretærposten afløser han professor, dr.phil. Lasse Horne Kjældgaard, som i januar meddelte, at han på grund af sine nye arbejdsforpligtelser som direktør for Carlsbergfondet ønskede at fratræde sekretærposten ved sæsonens sidste møde. I de knapt tre år Lasse Horne Kjældgaard har virket som sekretær, har Det Danske Akademi indvalgt ni nye medlemmer, opdateret vedtægterne, lanceret en ny hjemmeside med et næsten komplet arkiv over Akademiets taler og vedtaget en sammenlægning af prisfondene, der frigør flere midler til pris- og legatuddelinger.

Lasse Horne Kjældgaard udtaler: ”Vi er i dag et nyt Akademi, for så vidt som over halvdelen af medlemmerne er skiftet ud over de seneste tre år. Derfor glæder det mig også meget, at det er et nyt medlem, der nu overtager posten som sekretær. Jeg er glad for alt det, vi på kort tid har opnået sammen, og jeg ser frem til fortsat at virke for Akademiet som aktivt medlem”.

Det Danske Akademi har for indeværende 17 aktive medlemmer – 11 forfattere og seks kritikere, 10 kvinder og syv mænd. Medlemmernes og sekretærens arbejde for Akademiet er frivilligt og ulønnet. Der kan ifølge vedtægterne være op til 20 aktive medlemmer af Det Danske Akademi.

Foto: Aarhus Universitetsforlag

Ved et ordinært møde d. 16. maj 2023 er Elisabeth Oxfeldt blevet indvalgt i Det Danske Akademi. Oxfeldt er uddannet på University of California, Berkeley, og er professor i nordisk litteratur ved Universitetet i Oslo. Hun har udgivet en lang række bøger og artikler, bl.a. om skyld og skam i nyere skandinavisk kultur og litteratur, om nordisk orientalisme og om H.C. Andersen.

Afgående sekretær Lasse Horne Kjældgaard udtaler: ”Jeg er utrolig glad for, at Elisabeth Oxfeldt har takket ja til indvalget. Der er ingen tvivl om, at hun med sit brede nordiske udsyn og sin teoretiske nysgerrighed vil tilføre Akademiets arbejde nye og værdifulde perspektiver”.

Det Danske Akademi har for indeværende 17 aktive medlemmer – 11 forfattere og seks kritikere, 10 kvinder og syv mænd. Medlemmernes og sekretærens arbejde for Akademiet er frivilligt og ulønnet. Der kan ifølge vedtægterne være op til 20 aktive medlemmer af Det Danske Akademi.

Foto: Mari Lilleslåtten

Medlemmerne af Det Danske Akademi har ved et møde d. 20. marts 2023 opdateret akademiets vedtægter.

De opdaterede vedtægter kan findes under menupunktet Om os eller tilgås direkte via linket her.

Det Danske Akademi afholdt fredag d. 25. november årsfest, hvor der traditionen tro blev afgivet årsberetning fra akademiets nuværende sekretær, Lasse Horne Kjældgaard, ligesom der blev holdt taler for årets prismodtagere: Marianne Larsen, Lone Aburas, Dorrit Willumsen og Lasse Raagaard Jønsson.

Både årsberetning og pristaler kan man finde her på hjemmesiden – herunder også takketalerne fra Marianne Larsen og Dorrit Willumsen.

Det Danske Akademi har i weekenden d. 29.-30. oktober med stor succes afholdt det årlige forfattermøde på Rungstedlund, hvor følgende forfattere i år deltog:

Maja Lee Langvad, Andreas Vermehren Holm, Kathrine Assels, Jesper Brygger, Christoffer Thunbo Pedersen, Vagn Remme, Alexandra Moltke Johansen, Elias Sadaq, Rasmus Daugbjerg, Puk Damsgaard, Anders Abildgaard, Gry Stokkendahl Dalgas, Joan Rang, Viggo Bjerring, René Jean Jensen og Christian Dorph, samt medlemmer af Akademiet.

Ved forfattermøderne indbydes sædvanligvis omkring tyve danske forfattere, og en enkelt fra et af de andre nordiske lande, som inviteres til at læse op af nye – også gerne ufærdige – tekster og til at diskutere dem med hinanden og med medlemmer af Akademiet.

Som nyt medlem er forfatteren Line Knutzon blevet indvalgt. Dermed har dansk dramatik og satire fået en stærk og original stemme i Det Danske Akademi, der bl.a. uddeler Kjeld Abell-prisen til en indsats inden for teater- og filmkunsten. I alt består Det Danske Akademi nu af 17 aktive medlemmer, heraf 12 forfattere og fem kritikere. Ifølge vedtægterne kan Det Danske Akademi have op til 20 aktive medlemmer.

Attentatet på Salman Rushdie er et frontalt angreb på ytringsfriheden. Lige siden bogafbrændingen i Bradford og ayatollah Khomeinis fatwa i de første måneder af 1989 har Rushdie været truet på sit liv. Det er chokerende og fuldstændig uacceptabelt, at en gerningsmand nu har forsøgt at dræbe ham. Vold og terror må aldrig være svaret på litteratur – eller på ytringer i det hele taget. Det Danske Akademi fordømmer denne forbrydelse og udtrykker dyb respekt for og solidaritet med Salman Rushdie.

I programmet Skønlitteratur på P1 har man siden 2021 kunnet følge med i en længere portrætserie om Det Danske Akademi og dets medlemmer. I programserien undersøger journalist Alberte Clement Meldal, hvilken rolle Det Danske Akademi spiller i samfundet i dag, og hvordan de nuværende medlemmer, i kraft af deres vidt forskellige forhold til læsning og litteratur, hver især er med til at sætte deres præg på Akademiets arbejde.

I det første afsnit spørger Alberte Clement Meldal Det Danske Akademis nuværende sekretær, litteraturprofessoren Lasse Horne Kjældgaard, hvad forholdet er mellem litteratur og samfund – og hvad det egentlig er, Akademiets medlemmer laver, når de en gang om måneden mødes på Rungstedlund. Der bliver også tid til at tale om Lasse Horne Kjældgaards helt særlige forhold til Karen Blixen, der i sin tid var med til at stifte Akademiet.

I andet afsnit kan man høre forfatteren Olga Ravn tale om sit forhold til læsning; om hendes eget arbejde med litterære genrer som science fiction og gotik, og om hendes kærlighed til den amerikanske gyserforfatter Shirley Jackson.

I tredje afsnit får man indblik i forfatteren Naja Marie Aidts lange liv som læser, når hun tager en lang liste med yndlingsbøger med i studiet. Hun fremhæver bl.a. den fransk/ungarske forfatter Agota Kristofs trilogi Det store stilehæfte som en af de bøger, der har betydet allermest for hende.

I fjerde afsnit fortæller digteren Søren Ulrik Thomsen om forskellen på at læse af pligt og af lyst – og om de forskellige læsestrategier, han har haft gennem livet. Derudover svarer han på, hvilke digtere der gennem tiden har præget hans egen skrift.

I femte afsnit taler digteren Pia Tafdrup om Det Danske Akademis arbejde, og om hendes digterkollega Inger Christensen, der var medlem af Akademiet fra 1978 og indtil hendes død i 2008. Sammen med værten Alberte Clement Meldal nærmer hun sig noget af det, der gør Inger Christensens berømte langdigt det til en evig sensation i dansk litteratur.

I sjette afsnit deler forfatter og nuværende rektor på Forfatterskolen, Ursula Andkjær Olsen, ud af sine betragtninger omkring sit arbejde i Akademiet, sit forhold til læsning, og om et af hendes store litterære forbilleder, nemlig den finlandssvenske digter Edith Södergran.

I syvende afsnit mødes digteren Peter Laugesen og børne- og ungdomsbogsforfatter Cecilie Eken og taler om hver deres litterære yndlingsværker, og om forskellen på litteratur for voksne og børn.

I ottende afsnit taler digteren Henrik Nordbrandt og digter og forfatter Thomas Boberg om nogle af de digtere, der har betydet noget særligt for dem hver især – og om hvordan den danske litteratur udvikler sig, når dens forfattere skeler til andre lande og kulturers digtere.

I niende afsnit taler digteren Mette Moestrup om, hvordan Det Danske Akademi kan forny sig og beholde sin relevans i vores samtid. Men hvad vil fornyelse egentlig sige, når det kommer til litteraturen? Og hvordan kan Mette Moestrup, der selv har brugt det meste af sit voksne liv på at læse og gendigte den antikke digter Sapfo være garant for netop fornyelse? Afsnittet kan høres her.

I tiende afsnit taler forfatteren Jesper Wung Sung bl.a. om, hvordan han som 18-årig ved et tilfælde hev Franz Kafkas Slottet ned fra reolen i sin mors boghandel, og hvordan den blev både hans første og mest afgørende møde med litteraturen. Det var, med hans egne ord, et vanvittigt og afgrundsdybt spring fra de tegneserier, han var vant til at læse, og kom til at forme hans fremtidige liv som menneske og forfatter. Afsnittet kan høres her.

Den store pris til Marianne Larsen

Marianne Larsens digte bor i sproget, som fugle bor i træerne. Siden debuten i 1971, der placerede hende på vippen fra den mangfoldigt myldrende danske tresserpoesi, som med sine tit ukapitalistiske produktionsformer ikke altid havnede lige i mediernes søgelys, landede hun i den eksperimenterende modernismes socialsurrealistiske ocean, hvor digtene siden også har svømmet som fisk, ligesom en del af dem har udviklet ben og er gået på land som alle slags dyr, gamle og nye i ét. Hendes åbent politiske drømmeverden har siden været en tilsyneladende endeløs og naturlig kraftkilde i litteraturen og i det danske sprog. Det Danske Akademi giver hende derfor Den store pris for året 2022.

Otto Gelsteds mindelegat til Lone Aburas

Lone Aburas debuterede i 2009 med romanen Føtexsøen, der løb lige igennem lydmuren med sin karske, veloplagte satire. Også i de efterfølgende tre romaner, Den svære toer, Politisk roman og Det kommer til at ske, er det satiriske et gennemgående træk og en effektiv metode til at komme ind under huden på læseren – og stikke derindefra. Og stikke det gør de, Aburas’ fortællere, med en særegen form for småsur, halvbitter elegance. Friskheden fra Føtexsøen bliver tiltagende skarp og hård og bringer forfatterskabet et sted hen, hvor det menneskelige og politiske engagement og den kritiske strøm finder et nyt højst originalt (flod)leje. For alt dette tildeles Lone Aburas Otto Gelsteds mindelegat af Det Danske Akademi.

Klaus Rifbjergs debutantpris til Lasse Raagaard Jønsson

I Lasse Raagaard Jønssons ssn snnart møder læseren et jeg som stammer og jegets syge mor, som har afasi. Det stammende jeg og den afatiske mor udgør en i sig selv stærk – og stærkt rørende – historie, men det er ikke det eneste som er på færde i denne originale debut; selve sproget, de definerende hinder som syntaks, grammatik og ortografi lægger om mennesker, følelser, ting og hændelser i verden er hos Raagaard Jønsson under et mildt, men totalt angreb. I ssn snnarts åbne syntaks opstår et sted, hvor ting, tanker, følelser og hændelser filtrer sig sammen, og hvorfra virkeligheden stiger frem og rammer læseren på ny. På den baggrund giver Det Danske Akademi Klaus Rifbjergs debutantpris til Lasse Raagaard Jønsson.  

Selskabets medalje til Dorrit Willumsen

Det Danske Akademi tildeler Dorrit Willumsen Selskabets medalje for hendes forfatterskab, der i mere end 55 år har givet læserne fremragende prosa og digte med stof til eftertanker over det moderne liv. Dorrit Willumsen har en humor og en nerve i sin værker, der fænger hos læsere i alle aldre, og det er en sjælden gave for et land at have så stærk en kunstnerisk stemme med sig gennem sin nyere historie. Senest har Dorrit Willumsen udgivet Tjeneren og hans søster (2022), der er blevet prist i høje toner af både kritikere og læsere. Dorrit Willumsen modtog Den store pris i 1981.

Uddelingen af priserne og medaljen vil finde sted ved Det Danske Akademis årsfest d. 25. november 2022.

Som nye medlemmer af Det Danske Akademi er forfatterne Mette Moestrup og Jesper Wung-Sung blevet indvalgt.

I den anledning udtaler Det Danske Akademis sekretær, Lasse Horne Kjældgaard: “Det er en stor glæde at byde Mette Moestrup og Jesper Wung-Sung velkommen i Det Danske Akademi. Vi har brug for deres store traditionsbevidsthed og beundringsværdige litterære mod og alsidighed til at forny institutionen. Hvor forskellige de end er, har de hver for sig bidraget til at undersøge og udvikle litteraturens betydning i vores tid. Jeg er meget taknemlig for, at de vil tage del i Akademiets arbejde for dansk sprog og litteratur”.    

Med indvalget af Mette Moestrup og Jesper Wung-Sung har Det Danske Akademi 17 aktive medlemmer. Antallet af aktive medlemmer kan ifølge vedtægterne aldrig overstige 20. Medlemmernes arbejde for Det Danske Akademi er frivilligt og ulønnet.

“Jeg føler den taknemmelighed, som en mand må føle, når han modtager et redningsbælte, efter at han er kom­met i land.” Således kvitterede Hans Scherfig i 1973 for modtagelsen af Det Danske Akademis Store Pris. Scherfigs taksigelse og mange andre talte ord er gjort tilgængelig nu på Det Danske Akademis nye hjemmeside, der rummer et næsten komplet arkiv af de talrige motiverings- og takketaler, som er blevet holdt fra 1960 og frem til i dag. På siden finder man også præsentationer af Akademiets nuværende medlemmer samt minderids over de forhenværende. Det er en levende litteraturhistorie og samtidig en tidssvarende fremstilling af rammerne for institutionens virke – dens vedtægter, regnskaber, etc. Som sekretær for Det Danske Akademi vil jeg gerne sige stor tak til Gabriel Dzieslaw og Lone Palnus Jensen for forbilledligt samarbejde om etableringen af den nye hjemmeside og til Gustav Valdemar Strange og Johan August Thiesson for deres store indsats for at få indholdet på plads. 

Lasse Horne Kjældgaard

Silas-prisen til Lene Kaaberbøl
I sine værker viser Lene Kaaberbøl en virtuos forståelse både for fantasy-genrens historie og troper og for dens særlige potentiale, som hun formår at udfolde på fornemmeste vis. Hun mestrer en til tider underkendt, men vanskelig disciplin, nemlig den at opbygge hele verdner kendetegnet ved stor dybde og troværdighed – og samme træk går igen i hendes karakterer, der altid rummer nuancer og flere lag.

Beatrice-prisen til Majse Aymo-Boot
Majse Aymo-Boot har med sine udgivelser vist sit værks høje kunstnerisk kvalitet og sin evne til at få fat i temaer, der angår nutiden lige fra skoleliv til turistliv. Hun fortjener i allerhøjeste grad Beatrice-prisen som en anerkendelse af sin kunstneriske udvikling.

Selskabets Pris til Kirsten Hastrup
Kirsten Hastrups forfatterskab er humanistisk i ordets bedste forstand. Det er båret af empati, fordi menneskevidenskaberne ikke kan eksistere uden, men det er usentimentalt, fordi viljen til viden aldrig svækkes. Derfor modtager hun Selskabets Pris.

Otto Gelsted-prisen til C.Y. Frostholm
C.Y. Frostholm er siden sin debut i 1985 vokset til en væsentlig stemme i dansk digtning. Tag blot hans seneste udgivelse Træmuseet (2018) – et fantastisk prosaværk, som kan læses på mange niveauer: som en selvbiografisk rejse- og kærlighedsfortælling, et kæmpestort essay om litteratur og om træer, der bliver et billede på klodens apokalyptiske tilstand.

Uddelingen af priserne vil finde sted ved Det Danske Akademis årsfest d. 26. november.

Dan Ringgard er nyt medlem af Det Danske Akademi

Som nyt medlem er professor, dr.phil. Dan Ringgaard, Aarhus Universitet, blevet indvalgt.

Udtalelse fra Det Danske Akademi

I sit forslag til finansloven for 2022 foreslår regeringen at afskaffe lektoratsordningen, der understøtter undervisning i dansk sprog, kultur og litteratur i udlandet, bl.a. i Kina, USA, Tyskland og Polen. Det vil Det Danske Akademi gerne advare på det kraftigste imod. For et forholdsvis beskedent beløb bidrager ordningen til, at tusindvis af udenlandske studerende hvert år lærer dansk og føres ind i dansk kultur. Nogle af dem bliver fremragende oversættere, andre yder en stor indsats for turisme og erhvervsliv, og atter andre lader sig inspirere af dansk kultur og danske samfundsforhold til at skabe forandring i deres hjemlande. Som et enkelt værktøj til fremme af eksport og ’public diplomacy’ vil lektoratsordningen være svær af undvære. Ordningen giver med sikkerhed et langt større også økonomisk afkast end mange af de initiativer, regeringen henviser til som erstatning. De danske udlandslektorer kan bygge på en forhåndenværende interesse for det danske og skal ikke forsøge at reklamere over for et publikum, som først skal motiveres. Ud fra sådan en betragtning ville det være uhensigtsmæssigt at udfase ordningen. Men det ville også være overordentlig ærgerligt i lyset af den store og stigende udenlandske interesse for dansk kultur, der er i disse år, og som de danske lektorer i udlandet bidrager væsentligt til at stimulere og kvalificere. Derfor opfordrer Det Danske Akademi ikke blot til, at man bevarer lektoratsordningen, men også til, at man udvider og udvikler den strategisk, så den for fremtiden kan gøre endnu større fyldest for det danske samfund.

Udtalelse fra Det Danske Akademi

Danskfagets litteraturkanon står ikke skrevet på en stentavle. Det er en liste, som med jævne mellemrum skal gennemgås og genovervejes. Det skal den, fordi læserne forandrer sig, fordi samtidslitteraturen udvikler sig, og fordi opfattelsen af fortidens litteratur ændrer sig.

I midten af 1800-tallet mente mange, at de største og vigtigste forfattere i samtiden var Johan Ludvig Heiberg og Frederik Paludan-Müller – og ikke H.C. Andersen og Søren Kierkegaard, som de fleste i dag er enige om. Tove Ditlevsen blev længe anset for at være en traditionalist, der ikke hørte til i kanon. I dag har forfatterskabet vundet stor international anerkendelse.

Eksemplerne viser, hvor uforudsigeligt den litterære tradition kan udvikle sig. Det bør danskfagets litteraturkanon forholde sig til. Den blev etableret i 2004, og derfor må det nu – efter 17 år – være på tide at se med nye øjne på den. Det Danske Akademi vil derfor gerne opfordre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil til at gå i dialog med alle relevante parter om Dansklærerforeningens forslag om at opdatere danskfagets litteraturkanon for de gymnasiale uddannelser.

Det Danske Akademi har optaget forfatterne Olga Ravn, Naja Marie Aidt, Harald Voetmann og Cecilie Eken som nye medlemmer.

Sekretæren for Det Danske Akademi, Lasse Horne Kjældgaard, udtaler i den forbindelse:

”Det er glædeligt, at Akademiet nu bliver udvidet med hele fire nye medlemmer, som vil være med til at føre den 60-årige institution videre og udvikle den. Med deres store spændvidde og viden styrker de vores blik for alt det, der er på færde i litteraturen lige nu, såvel som for de lange linjer i litteraturens historie. Med indvalget har vi fået yngre generationer ind i Akademiet og for første gang en forfatter, der fortrinsvis skriver til unge læsere. Deres litterære kraft kommer både af erfaring, fantasi og formbevidsthed, og den når ud til mange og meget forskellige læsere. Jeg ser i høj grad frem til samarbejdet.”

For indeværende er der 15 aktive medlemmer af Det Danske Akademi.

Det Danske Akademis Store Pris til Naja Marie Aidt
Både som lyriker og prosaist er Naja Marie Aidt i en klasse for sig. Hendes fortællinger kan være grumme og grusomme, men hun er også den subtile metafors digter, der formår at skildre sorg og savn og bruge digtningen til at bryde ud af en ubærlig ensomhed. Hendes værker handler ofte om hverdagslivet i og uden for familien, om hvordan mennesker taler med hinanden, misforstår sig selv, overraskes af egne motiver og følelser, og om hvordan de alt for nemt afstumpes. Højdepunkter i forfatterskabet er novellesamlingen Bavian (2006), romanen Sten saks papir (2012) samt digtsamlingen Alting blinker (2009) og sorg-bogen Hvis døden har taget noget fra dig så giv det tilbage. Carls bog (2017).

Prisen er på 300.000 kr.

Klaus Rifbjergs debutantpris til Molly Balsby
Molly Balsby debuterede i 2018 med digtsamlingen Ponyprivilegiet. Ved prisoverrækkelsen taler et af Det Danske Akademis medlemmer om poesien.

Prisen er på 10.000 kr.

På grund af covid19-situationen afholder Det Danske Akademi ingen årsfest i 2020, og taler for prismodtagerne vil derfor blive holdt ved en senere lejlighed.

Otto Gelsted-Prisen til Christina Hagen
- der er en enestående vækst i den nyere danske litteraturjungle. Gennem årene har hun formået at udvikle et vidtspændende forfatterskab, som på markant, original og humoristisk vis går på tværs af genrer og medier. Hendes stemme er grovkornet, modig og ofte ramsaltet polemisk i forhold til ’tidens tern’. Men trods det stærkt konceptuelle element i hendes bøger og forskellige hybridværker kan disse ikke reduceres til blot og bar intellektuel idékunst. Tværtimod har Hagen, gennem sin særlige fejlbefængte og ’skøre’ stil, formået at skabe sin helt egen uforlignelige ordkunst.

Selskabets Pris til Ove Korsgaard
- som har skrevet idrætshistorie, skolehistorie og biografi, herunder selvbiografi, men i alt dette frem for alt skrevet danmarkshistorie. Hans fremstillinger har både en videre horisont og en forankring i egne erfaringer, begge dele holdt i tømme af hans omfattende viden. Således bliver hans forfatterskab personligt uden at give køb på den videnskabelige kvalitet, med andre ord i bedste forstand folkeligt.

Beatrice Prisen til Olga Ravn
- der modtager prisen for sin billedrige skrift og for den måde, hvorpå hun bringer pigen – som handlende og søgende, tanketung og forvirret, som kritisk og elskende – ind i litteraturen. Man har igennem tiderne talt om både billeddyrkere og billedstormere; at læse Olga Ravn er som at befinde sig inde i en billedstorm, hvor det ene billede taber sig selv ned i det næste, og hvor læseren er nødt til at lade sig falde med for at følge billedet – og derfor pludselig finder sig selv faldende som en anden Alice på vej ned i kaninhullets eventyrland. Både i hendes poesi og i hendes stærkt poetiske prosa forenes skønheden med en ubekymret iver i en umættelig sult efter billeder. For dette og meget mere skal hun have tak!

Silas Prisen til Jesper Wung-Sung
- i hvis bøger for børn og unge verden kommer i skred: Han går direkte til de store spørgsmål, og undrer sig og er til stede i de spørgsmål, han rejser. Og han gør det, så man suges ind. Mærkeligt er det så forslugent at læse bøger med så knugende temaer. Det kan kun lade sig gøre, fordi der fortælles med et meget stort overskud. Bøgerne bliver ikke kun læselige og til at holde ud - nej, man læser grådigt og belønnes, for der er ingen sukkersødhed og hulheder. Han kan simpelt hen fortælle!

En læsning af Henry James' roman The Aspern Papers med indlagt paneldebat

Tid: Torsdag d. 5. september 2019 kl. 19.30-21.30 (dørene åbner kl. 19)
Sted: Hofteatret, Christiansborg Ridebane 18, 1218 København
Entré: 100 kr. Billetter er kan enten købes i døren (Mobilepay) eller i forsalg:
https://billetto.dk/e/skonhedens-forfald-en-laesning-af-henry-james-roman-the-aspern-papers-med-indlagt-paneldebat-billetter-378576

Henry James, en af de allerstørste klassikere i amerikansk litteratur, udgav i 1888 den boglange novelle The Aspern Papers (De ensomme i Venedig). Historien er inspireret af de breve, den engelske romantiske digter Percy B. Shelley skrev til sin hustru Mary Shelleys stedsøster, Claire Clairmont. Værket er ofte filmatiseret, senest i 2018 med bl.a. Vanessa Redgave i en af hovedrollerne.

James bruger historien til at sige noget om, hvad kunsten er og kan. Og hvor det er, man må opgive at trænge til bunds i dens inderste hemmeligheder. De er og bliver utilgængelige for det dagligdags blik og den rationelle fornuft. Respekterer man ikke det, forfalder skønheden. Omtrent ligesom i den gamle Orfeus-myte, hvor Eurydike, som Orfeus forsøgte at hente op fra dødsriget, gik til, da hun skulle bringes ud i dagens lys.

I 2018 bearbejdede den svenske litterat Johan Lundberg novellen, der er henlagt til Venedig og omhandler tre personer, en mand, der gerne vil have fat i forfatteren Jeffery Asperns papirer, hans tidligere elskerinde, som ligger inde med dem, og dennes niece, som er en lidt naiv gammeljomfru, der er visnet hen i årenes løb, for teatret. Dramaversionen blev fremført første gang i Stockholm i april 2018. Ikke som teaterstykke, men derimod som en såkaldt ’free reading’. Det vil sige en prøvelæsning, hvor det viser sig, hvilket dramatisk stof fortællingen rummer.

Det Danske Akademi har i samarbejde med Hofteatret nu den store glæde at kunne præsentere denne dramatisering på dansk med tre af vores bedste og mest anerkendte skuespillere i hovedrollerne. Lone Hertz spiller den ældre kvinde Julianas karakter, Ellen Hillingsø optræder i niecens rolle og Anton Hjejle – bl.a. kendt fra tv-serien Liberty – kan opleves som den mandlige litteraturhistoriker, der forsøger at snøre kvinderne, så han kan komme i besiddelse af papirerne og dermed – muligvis – løse skønhedens gåde. Mens Søren Iversen har stået for instruktionen.

Ligesom da teksten blev fremført i Stockholm, er der undervejs indlagt en paneldebat mellem James-kenderen Johan Lundberg, digteren Ursula Andkjær Olsen og litteraten Marianne Stidsen, de sidstnævnte begge medlemmer af Det Danske Akademi. Debatten handler om fortællingen. Og ikke mindst handler den om, hvorvidt skønheden måske på tilsvarende vis i dag står over for at forfalde, fordi den omfavnes af alle mulige interessenter, der vil udnytte den i deres eget kram. Hvad enten det så er til politiske, kommercielle, sundhedsmæssige eller andre formål.

Velkommen til en aften i kunstens og skønhedens og dannelsens tegn!

Det Danske Akademi og Karen Blixen Museet indbyder til en sensommerdag i verdenslitteraturens tegn

Karen Blixen Museet, d. 17. august 2019 kl. 13-16

En række af Akademiets medlemmer læser værker op af nogle af de internationale forfattere, de er mest optaget af og begrunder deres valg. Der bliver lejlighed til at opleve stærke tekster, der har sat tanker i gang hos forfattere, gjort et stort indtryk på mange læsere og beriget verdenslitteraturen. Det er gratis at deltage i arrangementet, når blot man har billet til museet. Vi opfordrer dog til at man køber en billet forhånd på billetto.dk – hvormed man er sikret en plads. Billetter kan også købes i museumsbutikken.

Program

Kl. 13-14.15
Velkomst ved Anne-Marie Mai
Astrid Saalbach fortæller om og læser værker af den franske forfatter Annie Ernaux (f. 1940). På dansk foreligger blandt andet romanen Pigen fra ’58 (2018).
Ida Jessen fortæller om og læser værker af den newzealandske prosaist og digter, Katherine Mansfield (1888 –1923). På dansk foreligger blandt andet novelleudvalget Havefesten (1989).
Per Øhrgaard fortæller om og læser værker af den tyske forfatter Günter Grass (1927-2015). En lang række værker af Günter Grass findes på dansk.

Kl. 14.15-14.45
Pause med lejlighed til at købe forfriskninger

Kl. 14.45 -16.00
Pia Juul fortæller om og læser værker af den skotske forfatter og dramatiker Ali Smith (f. 1962). På dansk foreligger blandt andet to bind af en kvartet, Efterår (2017/2018) og Vinter (2018/2019)
Søren Ulrik Thomsen fortæller om og læser digte af den portugisiske Fernando Pessoa (1988-1935). På dansk foreligger blandt andet At være virkelig. Samlede digte af digterens alter ego, Alberto Caeiro (1999).
Ursula Andkjær Olsen fortæller om og læser digte af den finsk-svenske, Edith Södergran (1892-1923). På dansk foreligger blandt andet Samlede Digte (1979).
Anne-Marie Mai fortæller om og læser sange og tekster af den amerikanske Nobelprismodtager, Bob Dylan (f. 1941). På dansk foreligger blandt andet Mit liv i et stjålet øjeblik (1977).

Kl. 16
Tak for i dag. Cafeen er fortsat åben.

Onsdag d. 8. maj kl. 19.30 - 21.30
Johan Borups Højskole, Fredriksholm Kanal 24, Kbh K
Entré: 50,-

’Er du en del af løsningen eller en del af problemet?’ Sådan spurgte man hinanden i de politiske 70’ere. Og sådan spørger mange også hinanden i dag. Ikke mindst forfatterne. Men hvad er politik? Er det identitetspolitik eller klimakrise? Flygtningestrømme og global ulighed, eller de forskelligartede trusler mod det frie ord og åbne, moderne samfund? Til at sparke gang i diskussionen har vi inviteret forfatterne Lone Aburas, Jonas Eika og Peder Frederik Jensen samt kritikeren Elisabeth Friis. Fra Akademiet deltager digteren Henrik Nordbrandt og dramatikeren og forfatteren Astrid Saalbach. Ordstyrere er Thomas Boberg og Marianne Stidsen.

Billetter kan købes via billetto.dk eller i døren fra kl. 19. Arrangementet kan findes på Facebook og billetto.dk ved at søge på ’Har litteraturen en politisk forpligtelse?’

Det Danske Akademi har indvalgt Thomas Boberg og Ursula Andkjær Olsen som nye medlemmer.

Thomas Boberg er født 1960 og debuterede med Hvæsende på mit øjekast (digte, 1984) og har siden udsendt flere bind rejseminder og en lang række digtsamlinger, senest Mexicocitydigte (2017).

Ursula Andkjær Olsen er født 1970 og debuterede i 2000 med Lulus sange og taler, som blev begyndelsen på et forfatterskab, hvis hovedvægt ligger på poesien, men hvor der også skrives for musikteater og om musikteori. Senest er udkommet romanen Krisehæfterne (2017).

Det Danske Akademis Store Pris til Christina Hesselholdt
– der er en eksklusiv forfatter, hvis bøger man skal læse langsomt, men det er ikke fordi bøgerne er svært tilgængelige. Tværtimod. Det er fordi betragtningerne er så distinkte og fordi sansningerne er så klare og præcise. Humor og sorg løber side om side, og der er en nænsomhed, en uforstilt glæde ved mennesker, som er ganske sjælden i dansk prosa. Der er ingen ironi og foragt og ingen forbehold, men en nærmest hjælpeløs medmenneskelighed tilstede. Hjælpeløs fordi den ikke KAN andet end at være menneskelig og medmenneskelig. Når man læser Hesselholdt, fyldes man af savn, og af håb.

Otto Gelsted-Prisen til Jeppe Brixvold
– som ejer ikke blot evnen til at spænde over forskellige prosagenrer, men dertil en enestående evne til nyskabelse inden for forskellige genrer og til at sammentænke genrerne på sin egen originale og sofistikerede måde. Som tidsskrift- og antologiredaktør samt som mangeårig underviser – og senest rektor – på Forfatterskolen har han desuden ydet en ekstraordinær indsats for at formidle forståelsen af litteraturen. I en tid, hvor rammerne for god litteratur måske indimellem kan tendere det lige snævre og entydige nok, har Brixvold både som forfatter, kritiker og underviser bidraget til at holde dem åbne og vide.

Beatrice Prisen til Mette Moestrup
– Moestrup, der debuterede i 1998, har udgivet både digtbøger, prosa og børnebøger. Hun har en ganske særlig digterisk stemme, der kan udtrykke både indlevelse, kritik, vrede, betagelse, aggression og nænsomhed. Også selvironi og humor blander sig, når Moestrup belyser digterens selvbilleder og samfundets stereotyper om køn og etnicitet. Hendes digtning har en kritisk og politisk dimension. Hun er aldrig ensidig eller enkel i sin poetiske tanke, men altid engageret digterisk og menneskeligt.

Klaus Rifbjergs debutantpris til Theresa Salomonsen
– hvis digte er voldsomme og tankefulde. Kast himlen i havet, siger hun, og man kan sige, at det er det, hun forsøger med den bog. Ikke alene er hendes skrift drevet af voldsomme tanker, den mindes med håb om fremtid både Edith Södergran, Gustaf Munch-Petersen og kubisterne. De var de vildeste, og nu kommer det heldigvis igen.

Selskabets Medalje til Hanne Marie Svendsenn
– for hendes livslange indsats for og med dansk litteratur ”på begge sider af bordet”: som fortæller, kritiker, udgiver og formidler.

Beatriceprisen til Kristian Bang Foss

Selskabets pris til docent emerita Pil Dahlerup

Otto Gelsted-Prisen til Christian Lollike
– som den første dramatiker nogensinde, fordi han har gjort teatret til et vigtigt sted for diskussioner af aktuelle problemer. Terror, den enkeltes ansvar og afmagt, landbrugets krise, flygtninge, krig og revolution er bare nogle af de emner, han har taget fat på. Hver gang på en original og overraskende måde, der har givet genklang i mange dele af samfundet.

Silasprisentil Cecilie Eken
– hvis værk spænder vidt, fra sonetkreds til fantasy, men måske netop det ord, fantasi på dansk, centralt sammenfatter, hvad der er motoren i det, hun skriver. Dybe følelser og svimlende tanker giver hun sprog. Virtuost og åbent, ind imellem rystende, skildrer hun lys og mørke i barnets sind, og derfor giver Det Danske Akademi hende i år den pris, som den suveræne Cecil Bødker gav os at forvalte, og som hun gav navn efter sin fantastiske hovedperson, drengen Silas.

Tidspunkt: d. 23. januar kl. 19.30-21-30
Sted: Borups Højskole, Frederiksholm Kanal 24, København K

Hvad er den vigtigste målestok, når vi vurderer litteratur og kunst: Er det dens evne til at give udtryk for bestemte identiteter og erfaringer, de være sig af kønsmæssig, klassemæssig, etnisk, religiøs eller seksuel art? Eller er det, at den frit undersøger det menneskelige og eksistentielle i et ambitiøst formsprog og med den størst mulige indholdsmæssige kompleksitet? Og skal læseren nødvendigvis have samme identitet som forfatteren for at kunne forstå et litterært værk? Eller er det litteraturens force netop at kunne kommunikere henover vores forskelle?

Spørgsmål som disse har fyldt uhyre meget i mediernes kulturdebat det seneste år. Fra Weekendavisens artikler om trigger warning og politisk korrekthed over Deadlines indslag om kulturel appropriering til Informations og senest Politikens intense diskussioner om de værdier, vi anlægger, når vi læser og taler om litteratur.

På dette offentlige temamøde på Borups Højskole vil Det Danske Akademi søge at komme med et bidrag til diskussionen – og muligvis også til en uddybning og kvalificering af den. Vi har i den anledning inviteret den svenske litterat Johan Lundberg, der netop har udgivet en meget omtalt bog om emnet. Det sista museet, som bogen hedder, kan siges at være et generelt forsvar for den liberale humanisme, sådan som den kommer til udtryk inden for kunst og litteratur.

Hvad bygger han sine antagelser og vurderinger på? Det vil Johan Lundberg sige noget om. Efterfølgende vil digteren Mette Moestrup samt medlem af Det Danske Akademi, litteraturprofessor Lasse Horne Kjældgaard, samtale med Lundberg om hans pointer og perspektiver. Ordstyrer er Marianne Stidsen, ligeledes medlem af Det Danske Akademi.

Det Danske Akademi har valgt modtagerne af årets litterære priser, der som altid uddeles ved Akademiets årsfest den sidste fredag i november, i år altså den 25. november.

Den Store Pris tildeles Helle Helle, som i sine bøger klarøjet og med enkle, udsøgte træk opridser levende billeder af samtidige livsverdener, og som både fornyer en impressionistisk tradition i dansk litteratur og tilføjer den nye, overraskende aspekter.

Beatriceprisen tildeles Sidsel Falsig Pedersen for hendes fortællekunst, som er fuld af humor, absurditet og blik for tilværelsens vilkår og muligheder.

Otto Gelsted-prisen tildeles Peder Frederik Jensen for hans præcise iagttagelser af og refleksioner over ofte upræcise liv, det være sig på Vesterbro eller i Vestafrika.

Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik tildeles Theis Ørntoft for hans hidtidige to digtsamlinger, der viser et stort og løfterigt talent.

Tidspunkt: d. 30. marts kl. 19.30-21-30
Sted: Boganissalen, Rungstedlund

Biblioteker med halvtomme hylder. Undervisningslokaler, hvor bøgerne er erstattet med skærme. Aviser, hvor det litterære stof har fået stærk konkurrence fra samtalebøger, kendisbøger og ramasjangagtige
debatbøger. Digitale medier, hvor den traditionelle skriftlighed er erstattet af en ny slags ’snakketekst’. Litterære værker, der har gjort mundtligheden til en helt naturlig del af deres sproglige DNA.

Alt dette er ved at være en fastetableret del af kulturbilledet i dagens Danmark. Men hvilke konsekvenser har det, dybere set, hvis snakkekulturen mere eller mindre opløser den traditionelle bogkultur i sin talestrøm. For bevidstheden? For litteraturen? For kulturen? For dannelsen?

Disse spørgsmål vil fem medlemmer af Det danske Akademi se nærmere på. Arrangementet er ikke mindst foranlediget af den seneste avisdebat om bøgernes forvisning fra de danske biblioteker. Men også af den generelle situation, hvor bogkulturen er kommet under pres fra nye mundtlige kulturformer i mange sammenhænge.

Program
Jørn Lund: Mundtlighed og skriftlighed
Marianne Stidsen: Hvad bøger kan – indeni
Peter Laugesen: Skriftens tale
Søren Ulrik Thomsen: Iscenesat mundtlighed
Astrid Saalbach: Ord på scenen
Herefter spørgsmål, diskussion og oplæsning ved Pia Tafdrup

Biblioteker
Bibliotek, fra græsk bibliotheke af biblion lille bog, se bibel, og theke opbevaringssted. Nudansk Ordbog, 10. reviderede og forøgede udgave, 3. oplag 1981. Dengang var der ingen, der anede, at Hovedbibliotekerne i København og Aarhus i 2015 ville kassere og brænde i hundrede tusindvis af “materialer”, som man kalder det, for ikke at skulle bruge det uartige ord “bøger”.
Hylderne skal så vidt muligt ryddes, og e-bøger fylder ingenting.
I de skønne gamle dage kunne man sidde på læsesale omgivet af tykke bind og tynde i den særlige lugt og stemning, der senere er blevet liggende i hukommelsen med sine daglige aviser fra alverdens lande, sine internationale tidsskrifter og bunker af mærkelige bøger til undersøgelse før mulig hjembringelse.
Men en udvikling som den, der nu kulminerer med fjernelsen af 470.000 materialer fra de i forvejen temmelig tomme hylder på Københavns Hovedbibliotek, og noget tilsvarende i Aarhus, hvor udflytningen fra det gamle Hovedbibliotek i Mølleparken til det nye, gigantiske kulturcenter på havnen, der under det klangfulde navn DOKK1 ikke kun forener bibliotek med borgerservice, legeplads og cafe, men også magnetisk trækker en stor del af byens buslinjer til sig, så folket kan valfarte til tomhedens tempel, kommer ikke bare pludselig ud af den blå luft.
Siden strukturreformen i 2005, der ramte sin fulde kommunale effekt i 2007, har man nedlagt hvert tredje af landets biblioteker, især i forstæderne til de store byer og langt ude på landet. “Goddag til Supersygehus og Udkantsdanmark, farvel til skadestuer og biblioteker,” som Peter Borum for nylig formulerede det i en kronik, der med forbilledlig klarhed ridser situationen op:  “Utroligt mange bøger, som ikke var spor overskydende ekstraeksemplarer, er forsvundet. Ældre materialer og materialer på andet end dansk og engelsk er systematisk blevet smidt ud. Alt andet er løgn. De er kasseret ud fra en indskrænket forestilling om, hvad der kan være aktuelt.”
Det er de smalle bøger,
de dybe bøger,
de høje bøger,
de skæve bøger,
de farlige bøger.

Det er de andre bøger, der forsvinder. De bøger hvor litteraturen tages alvorligt og en ny tid tøvende formulerer sine tendenser. Og de bøger der i fortiden gjorde det samme.
Først skaffer man dem af vejen i utilgængelige magasiner under jorden.
Der har ingen andre end bibliotekets ansatte adgang. Ikke noget med at gå rundt langs hylderne og lade sig fange af navne og titler, formater og teksturer. Den slags er så fjern fortid, at det allerede i så nær fremtid, at der er tale om nutid, bør fjernes. Ellers er det i vejen.
Derefter beslutter man, at bøger, der ikke har været udlånt 3 gange i løbet af de seneste 5 år skal smides i containeren og køres til krematoriet. For den ene låner, der virkelig står og vil låne det spekulativt eksperimenterende, elitære bras kan vel slås med sig selv om et af de fire eksemplarer, der befinder sig på Det Kgl. Bibliotek i København eller Statsbiblioteket i Aarhus. Hvis de da er der endnu.
Det er fremtiden, siger Hovedbibliotekerne. Eller er det? Langt de fleste bøger findes ikke digitalt, og fjernes de fysisk fra hylderne eller magasinerne, er de der ikke mere. Men hvorfor fjerne dem, og i hvilken aktualitets navn? Den viden, der er kulturens kærne og derfor rummer fremtiden, kan sagtens stå og vente tålmodigt, til et enkelt menneske får brug for den bog, der giver det netop den form. Det menneske
kan have passeret bogen tusindvis af gange uden at skulle bruge den, men en dag sker det. Og taler man folkeoplysning, som det er bibliotekernes lovfæstede opgave at varetage, skal man huske, at folket altid er det enkelte menneske. Ingen kan forud beregne, hvornår hun eller han skal bruge hvilken bog.
Det handler om viden, der er nødvendig for, at fremtiden kan bevare kontakten med det, der lige her er nutid og fortid. Om historien.
Vi råber vagt i gevær, som adskillige bibliotekarer også har gjort, men måske er det for sent, og de har, som Peter Borum skrev i sin kronik, “været under et ufatteligt pres fra en ideologisk konsensus om, at
bogsamlinger er forældede, latterlige, ja direkte skadelige.”
Nu er de fyret. En dumstolt leder af udrensningen praler offentligt med, at derhjemme har hun kun kogebøger. Det Danske Akademi fordømmer på det kraftigste denne kulørt fordummende, for individ og samfund ødelæggende praksis, og opfordrer til, at man gentænker den kæde af dumme beslutninger, der har ført Biblioteksvæsenet så langt ud imod et uigenkaldeligt tab af viden og oplevelse til fordel for bevidstløs dyrkelse af det hastigt glemte og dets meningsløse flow.
Vi sætter vores lid til fremtidens bibliotekarer, der bliver uddannet på “Det Informationsvidenskabelige Akademi” og således på en måde, i hvert fald i sprogbrugen, er vore kolleger. Dette akademi er en
bacheloruddannelse på Københavns Universitet, der i prioriteret rækkefølge indeholder punkterne: Informationssøgning, vidensformer, vidensmedier, vidensstyring, digitale videnssystemer, kommunikation, retorik, brugeradfærd, mediekultur, kulturplanlægning, kulturformidling og - som den udsugede, blege og vitaminløse rosin midt i dumhedensvældige pølseende - bibliotek og samfund.

Peter Laugesen, december 2015

Morten Papes roman Planen, Ina Munch-Christensens roman Nielsine og Casper Erics digte 7/11 er nogle af de bedste udgivelser i 2015. De tre meget forskellige bøger viser den kunstnerisk styrke blandt de nye forfattere og den mangfoldighed, der er til stede. Nogle kritikere har hævdet, at vi er midt i en litterær guldalder, hvor dansk litteratur fornyr sig, og en stribe debutanter lover godt for fremtiden.

På denne forfattersaften bliver der lejlighed til at møde de tre prisvindende debutanter og samtale med dem om tendenser i dansk litteratur netop nu.

Anne-Marie Mai introducerer Morten Pape, Ina Munch-Christensen og Caspar Eric og leder samtalen.

Arrangementet er tilrettelagt af Det Danske Akademi og Karen Blixen Museet, Rungstedlund.

Arrangementet finder sted i Boganissalen på Rungstedlund,
tirsdag d. 23.2 kl. 19:30-21.00.
Tilmelding via Billetnet – NB der er kun få billetter!

Selskabets pris til Hans Boll-Johansen
- som med sine essays om så forskellige emner som fransk og dansk, bordets glæder, penge, og senest om dansk og tysk i grænselandet har både gavnet og fornøjet sine læsere ved viden og indsigt, skarphed og overbærenhed, ironi og humor.

Otto-Gelsted-prisen til Lars Skinnebach
- som i sin digtning, der eksperimenterer med mange former, giver læseren en skarp fornemmelse for de klicheer, vi sprogligt og tankemæssigt er omgivet af og således fornyer en kritisk og politisk digtning på højt æstetisk niveau.

Beatrice-prisen til Laus Strandby Nielsen
-som er en lysets og kærlighedens digter med stadig bevidsthed om det mørke og den død, som også hører til eksistensen. Poul Borum kaldte ham en af de mest fremragende, men også mest ”ubemærkede” danske digtere; det sidste vil Akademiet gerne ændre på.

Kjeld Abell-prisen til Andreas Garfield
- hvis værk spænder fra kammerspillet over syrede monologer til stort orkestrerede samfundskritiske stykker, og som er en replikkens og timingens mester, der har noget på hjerte.

Silas-prisen til forfatterparret "Oscar K", Ole Dalgaard og Dorte Karrebæk- for deres usædvanlige, morsomme, dybt alvorlige og provokerende bøger for børn og unge.

Det er en af de store, der er død – stor i sin fremtoning, stor i sin kunst, stor i sin generositet og nu og da stor i sin vrede. Den gjaldt det uægte, hykleriet: mødte han det, kunne han være nådesløs.

Men det var ikke vreden, der bar Klaus Rifbjergs forfatterskab; det var kærligheden. Han elskede og favnede sproget og verden i en grad, som den danske litteratur næppe nogen sinde har set mage til, og derfor kunne han heller ikke tie stille. Han syntes at have helt uhindret adgang til alle tidligere oplevelser og indtryk, og han kunne genopleve helt ud i de små detaljer, som i deres sammenhæng løftede sig til et billede af Danmark i det 20. århundrede, fra det mest intime til det internationale perspektiv. I Danmark havde han rod, derfra hans verden gik, men den gik langt. Klaus Rifbjerg var en stor rejsende både i sindet og i geografien, men han rejste som dansker og delte gavmildt ud af alt, hvad han havde set, hørt, lugtet, følt og smagt. Ikke ét af hans utallige værker er uden prægnante billeder og sætninger, han syntes evigt inspireret og evigt produktiv – lige til nu.

Klaus Rifbjerg modtog Det danske Akademis Store Pris i 1966 og blev medlem af Akademiet året efter. Også her kom hans generositet til udtryk på flere måder, blandt andet ved indstiftelsen af Klaus Rifbjergs debutantpris, som skal gå til en ung lyriker, inden vedkommende har fået udgivet mere end to bøger. Som han ikke gravede sine egne talenter ned, ville han også se nye gro op. Det gør de heldigvis også, men ingen kommer nogen sinde til at skygge for ham.

Akademiets Store Pris tildeles Knud Sørensen,
som gennem et halvt århundrede i poesi og prosa har skabt et stort og originalt værk om tilværelsen i Danmark, og hvis nøgterne registreringer af dagliglivet både peger på periodens økonomiske-politiske opgange og nedture og på den større og bærende sammenhæng i naturen og dermed i eksistensens grundvilkår.

Otto Gelsted-prisen tildeles Harald Voetmann,
for hans oversættelser bl.a. fra latin og for hans egne bøger, som siden debuten i 2000 med Kapricer og senest med Alt under månen næppe kan kaldes behagelige - de er snarere barske, men også morsomme - men hvis syrede pessimisme kan have den effekt at gøre sin læser næsten optimistisk.

Beatrice-prisen tildeles Lone Hørslev,
for et forfatterskab fyldt med krop og bevægelse, skæve indslag og skarpsindige sandheder, et sprog præget af en ligefrem mundrethed og musikalitet, foldet ud til det subtile ikke mindst i digtsamlingerne, i romanen Naturlige Fjender og senest i romanen Dyrets år, om Marie Grubbe.

Det Danske Akademis oversætterpris tildeles Ellen Wulff,
hvis oversættelse af Tusind og én nat både forholder sig præcist til originalen og selv udfolder sig poetisk, underfundigt og legende, og som med denne oversættelse og oversættelsen af Koranen har givet os mulighed for indsigt i den islamiske verdens grundlæggende tekster.

Klaus Rifbjergs debutantpris tildeles Asta Olivia Nordenhof,
hvis første digtsamling (hendes anden bog) det nemme og det ensomme (2013) er et originalt værk, der betager og griber læseren i sin tumultariske, smukke, frie omgang med sproget, sin nedbrydning af alle grænser for hvad poesien kan og kan være.

Alle priserne uddeles ved Det Danske Akademis årsfest fredag den 28. november 2014.

Det Danske Akademi har på et møde d. 20. maj besluttet at optage professor Anne-Marie Mai, lektor Marianne Stidsen og digteren Henrik Nordbrandt som nye medlemmer.

Anne-Marie Mai er født i 1953. Hun er professor i dansk litteratur ved Institut for Kulturvidenskaber, Syddansk Universitet, Odense. Hendes virke er stort inden for forskning i og formidling af dansk litteratur, som redaktør af flerbindsværkerne Nordisk kvindelitteraturhistorie (1993-98), Danske digtere i det 20. århundrede (2000-2002) og Læsninger i dansk litteratur (1994-99) samt som forfatter til blandt andet Hvor litteraturen finder sted (2010-11). Hun har modtaget adskillige priser for sin indsats, senest Forskningskommunikationsprisen.

Marianne Stidsen er født i 1962. Hun er lektor i dansk litteratur ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet, og har forsket især i efterkrigstidens og 1700-tallets danske litteratur. Hun har udgivet flere bøger og antologier, bl.a. Ankomster - til 90'erne (1995) og Idyllens grænser (2002), og udgiver snart tobindsværket Den ny mimesis – virkelighedstolkningen i dansk og nordisk litteratur efter Anden Verdenskrig.

Henrik Nordbrandt, der er født 1945 og debuterede med samlingen Digte i 1966, er med sin fornemme, på én gang klassiske og nyskabende, lyrik, allerede for længst en klassiker i dansk litteratur, og har modtaget mange anerkendelser, herunder Nordisk Råds Litteraturpris, Kritikerprisen og Det Danske Akademis Store Pris.

Det Danske Akademi skal ifølge sin fundats ”virke for dansk sprog og ånd, især inden for litteraturen”. Akademiet kan bestå af op til 20 aktive medlemmer. Med Anne-Marie Mai, Marianne Stidsen og Henrik Nordbrandts indtrædelse tæller det nu 19.

Gelsted-prisen (Otto Gelsteds Mindefond) tildeles Anne Lise Marstrand-Jørgensen
”Mens andre i 00’erne undersøge minimalismens muligheder skriver Marstrand-Jørgensen sig ind i en episk fortælletradition uden at virke spor altmodisch […] en fornyer af den store danske roman.”

Beatrice-prisen (rettelig Beatrice-legatet) tildeles Lars Frost
“[…] han driller læseren, men overrasker ham også glædeligt. Det er denne fanden-i-voldskhed parret med en altid høj sproglig og litterær bevidsthed Det Danske Akademi i år sætter pris på.”

Silas-prisen (den af Cecil Bødker indstiftede børnebogspris) tildeles Jakob Martin Strid
”Han fortæller historier, der er fulde af ægte overraskelser, af ømhed, udfordringer og solidaritet.”

Selskabets pris (Selskabet til de skiønne og nyttige Videnskabers Forfremmelses pris) tildeles Erik A. Nielsen
”…hans lærde, velformidlede værk, der kan måle sig med nogle af de allerstørste litteraturhistoriske værker…”

Alle priserne overrækkes ved Akademiets årsfest den 29. november.

Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik til digteren Sissal Kampmann

Otto Gelsted-prisen til forfatteren Klaus Lynggaard

Beatrice-prisen til forfatteren Camilla Christensen

Det Danske Akademis Store Pris til forfatteren Thomas Boberg
Thomas Boberg (født i 1960) tildeles Det Danske Akademis Store Pris for et omfattende og originalt forfatterskab, der siden den markante debutdigtsamling Hvæsende på mit øjekast (1984) har været i stadig udvikling og senest er kulmineret med digtsamlingerne Hesteæderne I og II. Thomas Boberg skriver sine digte og rejseessays, især fra Sydamerika, på randen af kaotiske tilstande, indre og ydre. Han synger, og han hvæser og sprutter, livsbekræftende og oprørsk.

Priserne vil blive overrakt ved Det Danske Akademis årsfest den 30. november 2012 i Designmuseum Danmark i København.

Ida Jessen er født i 1964 og debuterede i 1989 med novellesamlingen Under sten. Den er blevet fulgt af adskillige romaner og noveller, som beskriver og analyserer nutidssamfundet og dets mennesker. Blandt de kendteste titler er Den der lyver (2001), Det første jeg tænker på (2006), og senest er i 2012 udkommet Ramt af ingenting (2012). Ida Jessen har desuden skrevet børnebøger, bl.a. Orm får en ven (2007) og Den lille gule pige (2008). Ida Jessen er en central forfatter i dansk litteratur og en opmærksom og bredt orienteret læser; begge dele vil komme Akademiet til gode.

Otto Gelsted-prisen til forfatteren Lars Bonnevie

Kjeld Abell-prisen til tegneren og dramatikeren Nikoline Werdelin

Selskabets Pris til forfatteren Hans-Edvard Nørregård Nielsen

Det Danske Akademi har på et møde den 20. september 2011 besluttet at optage forfatteren og dramatikeren Astrid Saalbach som nyt medlem.

Astrid Saalbach er født i 1955. Hun er uddannet skuespiller, og en væsentlig del af hendes virksomhed som forfatter har været knyttet til teatret. Hun har modtaget adskillige priser for sine skuespil og samtidig høstet stor anerkendelse for sine romaner og novellesamlinger.

Det Danske Akademi skal ifølge sin fundats 'virke for dansk sprog og ånd, især inden for litteraturen'. Akademiet kan består af op til 20 forfattere.

Med Astrid Saalbachs indtrædelse tæller det nu 18 medlemmer.

Kulturminister Per Stig Møller har aftalt med Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi at akademiet fremover påtager sig en ny rolle i sprogdebatten så litteraturens bidrag til det danske sprog og dets vækst kan styrkes.

Det er nu aftalt at Det Danske Akademi vil tage følgende konkrete initiativer:
1. Dansk Sprognævn og Det Danske Akademi vil afholde et årligt møde hvor de drøfter det danske sprogs udvikling og mulighederne for yderligere fælles tiltag.
2. Det Danske Akademi vil afgive skriftlige responsa på Dansk Sprognævns forslag til ændringer i dansk retskrivning.
3. Det Danske Akademi vil opfordre sine medlemmer til i højere grad at deltage i sprogrelaterede arrangementer, som fx Kulturnatten eller Sprogets Dag.
4. Det Danske Akademi vil opfordre danske forlag til at give Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab adgang til at søge ord i elektroniske udgaver af litterære værker.

Sprognævnet hilser det velkommen at Det Danske Akademi ønsker at bidrage mere til sprogdebatten og til at skabe opmærksomhed om det danske sprog.

Nævnet betragter Det Danske Akademis vilje til at bidrage til opbygningen af elektroniske tekstarkiver som en vigtig støtte i bestræbelserne på at udvikle en moderne humanistisk forskningsinfrastruktur.

Det Danske Akademi er fortsat medlem af Sprognævnets repræsentantskab og har ved denne aftale ikke fået en større indflydelse på nævnets beslutninger end andre repræsentantskabsmedlemmer, idet det står enhver frit at afgive skriftlige responsa på nævnets ændringsforslag, ligesom nævnet løbende drøfter sprogets udvikling og fælles tiltag med andre af repræsentantskabets medlemmer.

Otto Gelsted-prisen til forfatteren Ursula Andkjær Olsen

Beatrice-prisen til forfatteren Katrine Marie Guldager

Klaus Rifbjergs debutantpris for lyrik til forfatteren Eva Tind Kristensen

Det Danske Akademis Store Pris til forfatteren Jørn Riel
Litteraturhistorien opdeler almindeligvis forfattere efter litterære skoler og retninger, og findes der i en periode nogle enkelte, der helt falder uden for sådanne rubriceringer, kan de i det samlede billede blive næsten usynlige. I de foreliggende oversigter over de sidste 40-50 års danske litteratur må man derfor lede længe efter navnet Jørn Riel. Han tilhører en tradition af folkelige fortællere der siden tidernes morgen har underholdt og bevæget et lydhørt publikum med den slags historier, han selv kalder skrøner. Det Danske Akademi ønsker med tildelingen af Den Store Pris at hylde Jørn Riel for et omfattende forfatterskab båret af en umiskendelig fortælleglæde, af menneskelig varme og stor humor.

Priserne vil blive overrakt ved Det Danske Akademis årsfest den 26. november 2010 i Kunstindustrimuseet i København.

I løbet af sommeren 2010 sendte P1's Sproglaboratoriet 'Akademiets Stemmer: fortællingen om Det Danske Akademi'. Gennem 5 afsnit fortælles historien om de første 15 år af akademiets levetid. Fra stiftelsesmødet d. 28. november 1960 kl. 14.30 i Christian Ellings lejlighed over Karen Blixen og donationen af Rungstedlund til anekdoter fra og tanker om livet i akademiet og små portrætter af nogle af de gamle medlemmer.