Olga Ravn

Olga Ravn blev født i 1986 og er vokset op i København. Hun gik på Forfatterskolen 2008-2010 og debuterede som skønlitterær forfatter i 2012 med digtsamlingen Jeg æder mig selv som lyng. Siden da har hun skrevet fem bøger, herunder de to digtsamlinger Mean Girl (2014) og Den hvide rose (2016) samt romanerne Celestine (2015), De ansatte (2018) og senest Mit arbejde fra 2020.

Ved siden af sit forfatterskab har hun arbejdet som redaktør for Gyldendals skala-serie og stod bag to nye udvalg af Tove Ditlevsen-tekster Jeg ville være enke, og jeg ville være digter (2015) og Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø (2017). I 2015 dannede hun sammen med forfatteren Johanne Lykke Holm Hekseskolen, en skriveskole og performancegruppe. Hun har oversat Ann Jäderlunds I en cylinder i vandet af vandgråd (2013), Sylvia Plaths Glasklokken (2016, sammen med Mette Moestrup), Miranda Julys Den første onde mand (2016, sammen med Line Miller) og Joan Didions Intet gælder (2018).

Hendes debut Jeg æder mig selv som lyng blev i 2012 præmieret af Statens Kunstfond, og i 2015 modtog hun Michael Strunge-prisen for romanen Celestine. I 2019 modtog hun Beatrice-prisen for hele sit foreløbige forfatterskab.