Tale for Niels Birger Wamberg ved overrækkelsen af Hvass-prisen i november 2001
Der findes en fin gammel betegnelse for en meget litteraturkyndig, der også har skabende evner: litterat eller litteratus. En sådan var C. Molbech, poetisk følsom og mangesidet. Vilh. Andersen beretter, at hvis man stillede ham et historisk spørgsmål, kunne man få til svar: "Det véd jeg inte, det må jeg skrive noget om (han peb på i'et)". En anden litterat var den elskelige F.L. Liebenberg, udgiver af Oehlenschlægers Poetiske Skrifter i 32 bind og meget andet.
Litterat er stadig en så ærefuld titel, at den kan gives Niels Birger Wamberg. Manden med den usvigelige hukommelse og universelle forfatter- og udgivervirksomhed. I en venskabelig kreds kan man opleve ham ivrigt optaget af samtale; Bodil Wamberg afbryder ham og spørger: hvornår stiftedes Det Danske Akademi, og uden at tabe tråden svarer Niels Birger: 28. november 1960. Erindringens muse, Mnemosyne, blev Wambergs mest trofaste inspiration. Meget bevægende er Min Far og mig, erindringer, 1986, og Erindringens indvielse, fem radioforedrag for Rosenkjærprisen, 1991. Med Ansigtet på Ruden, erindringer, 1993, genopstod onkler og tanter i detailrig uendelighed. Da Wamberg fik sit festskrift ved 60-året, redigeret af Jørn Lund og Torben Brostrøm, fik det titlen Erindring og tid, 1990. Som de andre litterati er Wamberg de danske forfattere en god mand. Soya, 1966. En meget levende præsentation af Digterne og Gyldendal, 1976. Han spænder vidt, fra Johanne Louise Heibergs Et Liv gjenoplevet i Erindringen, 1973, til en montage med Rifbjergs journalistik: Sandheden er fuld af løgn. En montage 1981. En slags frikvarter med Toldfri Tanker fra Sokrates til Storm P., 1994. Vægtige samlinger af de klassiske eventyrbøger, 1991. Moderne klassik i udvalg af Johannes Møllehave: Da alting blev anderledes, 1997. Men de nationale minder er uudryddelige. Drachmanns Der var engang, 1998, og den i sandhed pittoreske samling af danske rejsendes skildringer af Italienske herligheder, 2000.
Til sidst må vi nævne den digter, der vel har vakt vor litteratus for litteraturen og altid har ligget ham ved hjertet: Johannes V. Jensen, som fik en biografi 1961, men hvis tre udvalg, Mørkets Frodighed. Tidlige Myter, 1973, Himmerlandsk Musik. Erindringsmyter, 1997, Nordisk Foraar, 1999, om Jensens dybt originale genre alene er en betydningsfuld pris værd.