Lasse Raagaard Jønsson

TALE TIL POESIEN

Poesi 
gnist af drøm
og ungdom. 
Eksemplerne er legio. 
Poesi 
en ildfugl 
der vælter rundt i stuen 
og sætter gardinerne i brand. 
Poesi 
er sprogets
rytme og musik.
Poesi
udstiller tidens kynisme
vrænger ad magten
og lokker det skjulte frem i solen.
Den slags tanker, forhåbninger, længsler havde jeg, da jeg var ung og begærede poesien. 
Men sindet har brug for tid, 
og poesi
Tiden hærder det, bryder det ned, bygger det op igen
som sproget, når det skal vågne. 
Det er derfor poesien altid springer ud af sin tid.
Den er øjet på sig selv.
Der findes en tradition, der findes mange traditioner. 
Digterne bliver til i traditionerne, også selvom de ikke ved det, ikke vil være ved det, men for at blive sig selv, må de træde ud og om nødvendigt
sprænge sig fri. 
Selvom et digt kan være nyt, går der ikke lang tid, før man må læse det på en anden måde. 
Tiden skubber det ud over sin kant
trænger ind i det som en syre 
og brænder det igennem, ikke sådan forstået, at det bliver rent, men at maskerne hærdes, hvis det skal holde som
Poesi
Digtet må være nogenledes let for at kunne rumme sin tyngde. 
Poesi
Som timerne og dagene er gået og går i verden, er jeg mere og mere optaget af ”åbenhed”. 
Gad vide hvad det er? 
Det handler, tror jeg, om at kunne rumme flere veje, ikke nødvendigvis at gå ad på samme tid (hvem formår det?), men vejene i verden 
som løber ind i poesien. 
Det handler om at erkende og respektere sit udgangspunkt. 
Hvilket ikke betyder at sidde fast i en bestemt forestilling. 
Poesi
Det kan være fristende at glemme den.
Poesi
Lade som om den ikke findes.
Poesi
Det er åbenbart fristende at skifte 
poesi 
ud med konstrueret
VIRKELIGHED
Poesi
kan minde om kærligheden, den kan jo, som bekendt, forlade dig, også når du mindst venter det. 
Men man må indse
at
Poesi
er overflødig, unyttig, et stykke stof blæst ud på en mark, kan ikke spændes for nogen kommerciel eller ideologisk vogn, gør modstand, oprør, skrider. 
Poesi
de små ting 
er de store ting
Canetti om Kafka
han er kinesisk digter
han skriver om de små ting
og væsener
mus
menneske
kakerlak
Poesi
Paul Celans 
digteriske mutationer
af det tyske sprog
dengang
bødlernes sprog
César Vallejos
digteriske mutationer
af det spanske sprog
dengang bødlernes og
koloniherrernes
overleverede sprog
Poesi
græsk
(af poein)
at skabe
Poesi
nudansk
at samle op
bringe sammen
sprogets
atomkerner
ifølge Ivan Malinowski
Poesi
OMSORGS
tale
Poesi
at genopdage
ødelagte
spor
ved at 
knytte
brudte forbindelsers
NU
Poesi
Kærlighedens stjernetræ
Inger Christensen
Det er poesien, siger jeg 
som vælger dig
og når den ikke vil dig mere
så går den sin vej.  

César Vallejo siger

Snart kommer dagen; 
træk 
din arm op; led efter dig selv under
madrassen, stil dig derefter på 
hovedet, for at gå oprejst. 

Snart kommer dagen, tag din frakke på. 

 Snart kommer dagen; klem
din tyktarm hårdt med hånden, tænk over det,
før du mediterer, for det er horribelt
når ulykken rammer 
og man taber en tand på bunden. 

Du må spise, men, siger jeg
til mig selv, du må ikke være ked af det, 
for de fattige har ikke råd til 
sorg, at hulke ved sin grav;
reparer dig selv, husk,

Snart kommer dagen, tag din sjæl på.

Snart kommer dagen; de går forbi udenfor,
i hotellet har de åbnet et øje,
de pisker det, slår det med et af dine spejle …
Skælver du? 

Snart kommer dagen, tag drømmen på

*

Og nu siger jeg

Snart kommer øjeblikket, hvor 
Lasse Raagaard Jønsson træder herop
for at modtage Klaus Rifbjergs debutantpris