Christian Lollike

Gelsted-prisen går i år, for første gang nogensinde, til en dramatiker, nemlig Christian Lollike. Som dermed kommer i selskab med forfattere som blandt andet Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Carsten Jensen, Lars Skinnebach og Ursula Andkjær Olsen, for at nævne nogle af de tidligere modtagere.

Christian Lollike er født i 1973 og uddannet på dramatikeruddannelsen i Århus 1998-2001.

I 2002 debuterede han på Århus Teater med stykket: Operation Louise og Ferdinand, en omskrivning af Schillers: Kabale und Liebe.

I 2003 fulgte, på Odense teater: UNDSKYLD, GAMLE, HVOR FINDER JEG TIDEN, KÆRLIGHEDEN OG DEN GALSKAB DER SMITTER? Et stykke der er helt hans eget, og som tager udgangspunkt i noget meget virkeligt, nemlig en beboer på et plejehjem, for derefter at lade karakterer, tanker og handling katapultere sig ud i et tilsvarende ´uvirkeligt rum.

Fra begyndelsen har Lollike bekendt sig til den postdramatiske genre, kendetegnet ved en ikke-lineær, montageagtig stil, hvor teksten indgår på lige fod med scenografi og skuespillere, lys og lyd. I 2015 også ´gademiljø og tilfældige forbipasserende, med den kunstneriske installation: We are not real, til Århus Festuge, om bådflygtninge.

I 2004 opførte teater Katapult, også i Århus, Lollikes stykke: DOM OVER SKRIG, om en gruppevoldtægt og den efterfølgende retssag, som var så kontroversielt at Dansk Folkeparti truede med at fjerne statsstøtten til teatret, hvis det ikke blev taget af plakaten.

Det er ikke nok at have talent, man skal også have talent for at have talent, er der nogen, der siger, og det har Christian Lollike, det går ikke stille af, når der er premiere på et hans stykker.

Fra 2005 og syv år frem var Lollike husdramatiker på Århus Teater, vel nok den vigtigste rugekasse her i landet for nye dramatikere. (Og som han selv mener, han skylder sin kunstneriske udvikling) Her skrev, og instruerede han også: SERVICE. SELVMORD, om retten til selv at vælge sin død, og NATHAN DEN VISE, inspireret af Lessings Nathan der Weise, om mord og tilgivelse, og om at få jøder, muslimer og kristne til at se ud over deres religiøse og kulturelle forskelle.

Derefter fulgte KOSMISK FRYGT, ELLER DEN DAG BRATT PITT FIK PARANOIA, om miljøproblematikken. KØDRAUSELLEN, om køb og salg af kvinder, og i 2005, også på teater Katapult: UNDERVÆRKET -THE-RE-MOHAMMAD TY-SHOW, om terrorangrebet den 11. september 2001 på World Trade Center, hvor Lollike delvist lægger sig op ad Stockhausens kontroversielle udsagn om terrorangrebet som den ultimative kunst.

På Det Kgl. teater fulgte så: FREMTIDENS HISTORIE, og senere KAGEFABRIKKEN. Og på Cafeteatret, i samarbejde med Århus teater: DET NORMALE LIV, SKAKTEN og Projekt landbrug.

Alle stykker med udgangspunkt i vanskellige, væsentlige og højaktuelle emner, behandlet i stadig nye former. Hvor han hver gang skubber til grænserne, både æstetisk og etisk, for at nå ud over rampen og vække publikums bevidsthed om de problemer i verden, og vores nærmiljø, som han synes er presserende.

”På trods af et bevidst valg af socialrealistiske emner er teatret for Lollike ikke en scene for social realisme, skriver Morten Koefod i Norsk Shakespeare- og teatertidsskrift, og fortsætter: ”Hos Lollike er teatret en retssal. Der er en anklaget og en anklager- og sproget er et uhørt manipulationsredskab”.

Når man ser på listen over hvad Lollike har skrevet og instrueret i sit forholdsvis unge liv, bliver man svimmel. Og så har jeg ikke nævnt at han også, fra 2011, har været leder af Cafeteatret, omdøbt til teater Sort/hvid. Og udover teater, har lavet flere baletter og en opera.

I 2012 vakte Lollike vakte stor debat, også udenfor landets grænser, allerede i forbindelse med ´foromtalen af et stykke, han havde besluttet sig for at skrive, med udgangspunkt i en norsk massemorders ”politiske” manifest. MANIFEST 2028 hedder det, og blev spillet dels på Cafeteatret, dels i Dramatikkens hus i Oslo.

I 2016 var Lollike tilbage på Århus Teater med stykket FAMILIEN DER KUNNE TALE OM ALT, et snerrende ondt og morsomt portræt af en dansk kernefamilie, der selvfølgelig har et par lig i lasten, som de ikke kan tale om, og samme år også LIVING DEAD et ligeså ondt, og underholdende, stykke om xenofobi og afmagt, og de lig der flyder i Middelhavet.

REVOLUTION hedder Lollikes seneste stykke, som havde premiere i Oslo i oktober i år, og det der får premiere på Det Kgl. til marts næste år.

Lollike laver teater på den store klinge, vildt, uhåndterligt og uforudsigeligt. Tager store emner op og belyser dem, tit fra uventede positioner. Han har gjort teatret til et vigtigt sted for diskussion af aktuelle politiske problemer, på et tidspunkt hvor teatret var ved at miste sin betydning. Vist at det ikke skræmmer publikum væk, tværtimod.

Derfor skal han have Gelsted-prisen.

Man kan ikke holde meget fri for de 64.000 kroner der følger med, men jeg håber du vil holde det fri man kan. Sove længe, gå nogle ture, ligge i græsset, og læse nogle bøger, uden at tænke på hvad du kan bruge det til. Prøve om du kan undgå at få en Reumert, en sæson eller to.

Tillykke!