Ib Michael

Forfattere kan rejse på flere måder. For at danne eller ud­danne sig, for at finde inspiration, for at samle stof at skrive om, i nogle tilfælde for at få ro til at skrive. Med en rejsende forfatter som Ib Michael forholder det sig på en lidt anden måde. Nok har han uddannet sig og fundet stof i Mellem- og Sydamerika, som er de områder, han har valgt at bevæge sig i, men han har ikke rejst som turist eller voyeur og de mennesker og ting, han har mødt, har ikke først og fremmest været studieobjekter. Han har, som det fremgår af bøgerne, rejst for at deltage i det, der foregik omkring ham, ikke som udsending eller tekniker, men på de lokale livsformers, de lokale kulturers og de lokale situa­tioners betingelser.

Ib Michael debuterede i 1970 med romanen En hidtil uset drøm om skibe og året efter fulgte endnu en roman, eller et anti-imperialistisk eventyr, som det også betegnes, Den fly­vende kalkundræber. Det er en gendigtning, så at sige, af et kulturchok, af kollisionen mellem indianerne i Mellem­amerika og de spanske erobrere. I 1973 udkom bogen Mayalandet, som Ib Michael skrev sammen med maleren og forfatteren Per Kirkeby. Også den er en gendigtning, og en kortlægning, af det geografiske og kulturelle områ­de, som de to gennemrejste i begyndelsen af 1971, sam­men med fotografen Teit Jørgensen. I 1974 fulgte fablen Hjortejod og i 1975 udsendte Ib Michael sin gendigtning af maya-folkets hellige bog Popol-Vuh og i denne forbindelse må det nævnes, at han allerede i 1968 var begyndt at stu­dere mellemamerikanske sprog og kulturer ved Køben­havns Universitet. Endelig kom i 1977 romanen Rejsen til­bage. Tilbage betyder helt bogstaveligt tilbage til Sydame­rika, men titlen betegner nok også en søgen tilbage, fra den kultur og livsform, som er den traditionelle og her­skende i Vesteuropa til en anden måde at forstå verden på og en anden måde at forholde sig til den på, til et kultur­mønster, hvor andre sider af personligheden udvikles. Det, Ib Michael beskæftiger sig med, er ikke først og fremmest Latinamerika, den spansk-amerikanske ver­den, men den indianske, som fandtes før den og som sta­dig findes, selv om dens eksistens såvel fysisk som kul­turelt er truet. Det er dens værdier, som et korrektiv eller alternativ til den nordatlantiske og ikke kun nordatlan­tiske tekniske og rationelle civilisation, drømmen har handlet om - en drøm, han har delt med andre medlem­mer af sin generation, men også med en del forgængere i tidligere generationer og tider. Og det er dens aktuelle si­tuation og tilstand, han blandt andet vidner om i sine bø­ger.

Disse bøger er altså både drøm og vidnesbyrd. De er genfortællinger af myter, af fabler og legender og ved at behandle historiske begivenheder og forløb i denne form har Ib Michael allerede valgt side. Han har forkastet hi- storiografens skrevne version af fortiden og i stedet valgt fortællerens mundtlige, mytiske. Han har distanceret sig fra den officielle, europæiske kultur, han kommer fra, og som jo blandt andet bæres af den rationelle registrering af faktorer og begivenheder, for at solidarisere sig med en uofficiel kultur, med en undertrykt kultur, hvis udtryk of­te har været forbudt eller ringeagtet og som derfor, for at overleve, har måttet koncentrere sig om bestemte former og give afkald på andre. Og det er blandt andet i den for­stand, man kan sige, at Ib Michael har deltaget i det, der foregik omkring ham, i Mellem- og Sydamerika, på de lo­kale livsformers og kulturers betingelser.

Ib Michaels bøger, for eksempel romanen Rejsen tilbage fra 1977, er kæder af historier og myter, fra den der for­tælles i forbindelse med rejsen over Atlanterhavet, om bord på det tomastede sejlskib Nordkaperen, om delfinerne, der ifølge allerede nogle af de gamle grækere var verdens mest fuldendte og derfor også klogeste skabninger, om deres indsigt i altings sammenhæng og deres modstands­kamp mod det forræderiske og forurenende menneske - og den kan man i øvrigt godt betragte som en økologisk myte - til den om den sorte bordeldronning Peggy Phila- mon på øen Trinidad, om hendes samliv med en indiansk medicinmand, det vil sige specialist med hensyn til medi­cinske urter og bevidsthedsudvidelse og om frugten af dette samliv, et par tvillinger, der senere blev sagnom­spundne helte i partisankampen for de undertrykte indi­anere eller historien om den gamle indianer Miguel de la Cruz, der i bogen May alandet optrådte som arkæolog i sit hjemland Mexico, hvor han indviede forfatteren i forskel­lige hemmeligheder angående maya’ernes kultur - og netop hemmeligheder af en art, man inden for den pro­fessionelle videnskab ville betegne som mytologi eller digt - og som i Rejsen tilbage opholder sig inde i det sydameri­kanske bagland, beskæftiget med at omsmelte republik­ken Colombias berømte guldskat, så dens retmæssige ar­vinger, indianerne, kan bruge den til at købe våben for, til det store, afgørende oprør, de er ved at forberede. Og den, der har bragt ham guldskatten, i en ramponeret va­revogn, er, naturligvis, ingen anden end romanens for­tæller og forfatter, Miguel-Michael.

Bag disse og næsten utallige andre myter og historier ligger fortællerens/forfatterens egen drøm om og søgen ef­ter en helt anden livsoplevelse og -praksis end den, vor egen aktuelle civilisation er baseret på. Denne drøm og søgen er fælles for en del medlemmer af den generation, man for nogle år siden kunne kalde »ungdomsoprøret«’s, for nu at holde os til den, for man kunne nævne andre eksponenter for den i mange tidligere generationer. Rejsen tilbage kan opfattes som en skildring af eller en utopi om de første faser af drømmens virkeliggørelse. Og her væves altså, for eksempel hos Ib Michael, de med et konven­tionelt, men geografisk set lidt akavet ord »vestlige« myter sammen med de indianske.

Foruden myter og historier rummer bøgerne, for eksempel Rejsen tilbage, imidlertid også kritik af konkrete livsbetingelser, af udnyttelse og diskrimination, en kritik der blandt andet kommer til udtryk i beretningen om jiva- rø-indianeren Tsuankas politiske kamp - en kamp, hvis videre forløb og foreløbige konsekvenser Ib Michael for nylig har bragt danske avislæsere å jour med i dagbladet Politiken.

Først og fremmest er bøgerne fulde af appetit på stof og historier, af oplysninger, der bliver til myter og myter, der bliver til oplevelser. Drivkraften i det hele synes at være opfattelsen af myter og fantasi som kræfter, der helt konkret påvirker og forvandler den verden, vi lever i. Og derfor skal den store indianerrejsning, der indledes på Rejsen tilbage’s sidste sider, nok ikke kun forstås som et lo­kalt, amerikansk anliggende - der i øvrigt kunne være stort nok i sig selv - men som et globalt. For nok siger Ib Michael i en orienterende tekst om bogen, at han har »søgt i afmagtens sprog, i myter, ikke den mistede ver­den, men andre veje - ikke for deres sandheds skyld, men fordi de på udødelig vis bidrager til verdens underhold­ning«. Men arten af denne underholdning, indholdet af denne »personlige film«, som han et andet sted kalder det, er også udtryk for en sindstilstand, en holdning og et en­gagement, som er højst aktuelle idag.

Ib Michael, fordi du har bidraget til at bringe en fjern kultur ind i vores bevidsthed, samtidig med, at du har ud­trykt holdninger i vor egen, og fordi du har gjort det med et både kritisk og poetisk engagement er Det danske Aka­demi glad for at kunne overrække dig netop Otto Gelsted- prisen. Til lykke med den.