Det Danske Akademi Billede
Optagelsesår
1989

Jørn Lund

Resumé

Født den 30. januar 1946 i Viborg.

Ansat ved Københavns Universitet 1968, professor i dansk sprog på Danmarks Lærerhøjskole 1980, chefredaktør på Den Store Danske Encyklopædi 1991-2001, medlem af Gyldendals direktion 1995-2002, direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab fra 2002-2011.

Aktiv i dansk uddannelses- og kulturpolitik siden 1982. Medlem af Dansk Sprognævn fra 1980, af Det Danske Akademi fra 1989. Formand for regeringens sprogpolitiske udvalg 2003 og 2007, fra 2005-2011 medlem af Københavns Universitets bestyrelse og i årene 2004-5 formand for Undervisnings- og Kulturministeriets kanonudvalg. Formand for ekspertgruppen Nordens Sprogråd 2010-2015.

Har modtaget bl.a. Carl Hammerichs Mindelegat, Den Faglitterære Pris, Dansk Universitetspolitisk Forums Pris, Einar Hansens Forskningspris, Modersmål-Prisen, Den Berlingske Fonds Hæderspris, Kong Olav V's Hæderspris og Holbergmedaljen.

Bøger, afhandlinger og artikler om dansk og nordisk sprog, litteratur og kultur siden 1966.